mboost-dp1

NASA

Atlantis er i rummet for sidste gang

- , redigeret af Net_Srak , indsendt af kasperfmn

Den 14. maj steg rumfærgen Atlantis til vejrs fra Kennedy Space Center i USA, i hvad der er den sidste tur ud i rummet for den aldrende rumfærge.

Som det har været kendt længe, så har NASA valgt at sende dets rumfærger på pension, og Atlantis er den første som ikke længere sendes op, når den senere vender tilbage til Jorden.

Missionen er denne gang, som ved mange andre tidligere opsendelser, at besøge den internationale rumstation. Det er ca 60 timer siden Atlantis lettede, og den koblede sig i går sammen med ISS, hvor den ud over friske forsyninger, medbringer et mindre russisk forskningsmodul, MRM-1.

Det nye modul vil tilføje ekstra plads til opbevaring, ligesom det er udstyret med en ekstra sluse for tilkobling af de russiske Soyuz- og Progress-rumkapsler.

Det er planlagt at Atlantis skal være i rummet i 12 dage. Du kan læse meget mere om missionen (STS-132) på dets hjemmeside (kræver flash).





Gå til bund
Gravatar #1 - Slettet Bruger [3840866463]
17. maj 2010 08:34
RIP :)

one step for man, one giant leap backwards for mankind
Gravatar #2 - Listesen
17. maj 2010 08:36
Nyheden skrev:


(kræver flash)

Ahh, favre nye iPhone og iPad verden<3
Gravatar #3 - lerbech
17. maj 2010 09:41
gade hvad skrot værdien er på sådan en fætter, eller kan man købe den brugt, den burde jo være billig med det antal kilometer på tælleren.
Gravatar #4 - terracide
17. maj 2010 09:49
SlettetBruger (1) skrev:
RIP :)

one step for man, one giant leap backwards for mankind


Problemet med rumfærgerne er at de er ALT for dyre i drift.

Det er en smuk tanke med en genanvendelig rumfærge, der gik bare politik i den da den skulle bygges og for at få nok folk til at stemme for projektet blev faciliteter/underlevenrandørere flyttet rundt omkring i USA..altså "stem for og du får 2000 nye arbejdspladser".

Dette politiske gedemarked gjorde rumfærgerne så dyre i drift at NASA ikke havde råd til at udvikle deres afløsere.

Rumfærgen blev godkendt i 1969, bygget i 1970'erne og taget i brug for første gang i 1981...vi snakker "old tech" her.

Terra - Rumfærgen kunne have været så meget mere...men det var den ikke.
Gravatar #5 - Slettet Bruger [3840866463]
17. maj 2010 13:31
Det var også det jeg mente med "giant leap backwards" lige nu sker der nemlig intet :/ ingen afløsere. bare stilhed.

stilhed = mindre interesse fra folk
Mindre interesse fra folk = mindre grund til at politikere skal støtte det
osv
Gravatar #6 - Fjolle
17. maj 2010 13:38
lerbech (3) skrev:
gade hvad skrot værdien er på sådan en fætter, eller kan man købe den brugt, den burde jo være billig med det antal kilometer på tælleren.


Omkring 143 mio.
Du kan dog få en motor hvis du betaler for portoen...
Gravatar #7 - terracide
17. maj 2010 13:49
#5:
Fordi afløseren er blevet spist grundet politiske studehandler...hvilket gør rumfærge-projektet til lidt af en fail.

Det vil ikke komme bag på mig hvis vi om 40-50 år har børn der ikke tror på rumfærgen, med samme lamme grundlag som folk der ikke mener vi har været på månen har.

Jeg frygter at den dårlige "fødsel" af rumfærgen, har kvalt lignede projekter i fremtiden...medmindre der kommer en ny storkrig.
Gravatar #8 - Sikots
17. maj 2010 15:05
terracide (7) skrev:
Det vil ikke komme bag på mig hvis vi om 40-50 år har børn der ikke tror på rumfærgen, med samme lamme grundlag som folk der ikke mener vi har været på månen har.

7 posts, og diskussionen om vi (ikke) har været på månen, er startet... Terra for helvede, du burde vide bedre!

terracide (7) skrev:
Jeg frygter at den dårlige "fødsel" af rumfærgen, har kvalt lignede projekter i fremtiden...medmindre der kommer en ny storkrig.

Yes, mere krig! Det er både godt for beskæftigelsesprocenten (jo flere døde - jo mere arbejde er der til overlevende).
Vi skal bare vinde krigen, så vi ikke skal snakke kinesisk og/eller russisk!

</offtopic>
Gravatar #9 - marty
17. maj 2010 19:02
Det hører sig lige til historien, at man har overvejet at sende Atlantis på en sidste (ekstra) mission. Sagen er den, at man klargører Atlantis, når den kommer tilbage igen, til at være redningsbåd for Discovery og Endeavor. Den klargjorte Atlantis har man så (fra NASAs side) overvejet at sende op med forsyninger og kun med en 4-mands besætning, således at de russiske Soyuz-kapsler på ISS kan benyttes som besætningens redningsflåde.

Dog har NASA ikke funding til en sidste mission, så det er noget de skal søge særskilt efter Atlantis kommer tilbage.
Gravatar #10 - Slettet Bruger [3840866463]
17. maj 2010 20:36
Sikots (8) skrev:
7 posts, og diskussionen om vi (ikke) har været på månen, er startet... Terra for helvede, du burde vide bedre!


He dropped the ball... you kicked it.

Og det hele ender så med, at een som mig kommer ind og siger at, den diskussion ikke vil forefinde sig her. For med newz' gennemsnitlige IQ, må man gå ud fra at folk godt ved hvad der er sandt. Samt hvor tåbeligt det er at lege konspirationsteoretikker.. Ikke også Conar!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login