De sidste nye indlæg

Indledning

Jeg har et stykke tid kigget på netværksbaserede musikafspillere. Da jeg ikke følte jeg var i stand til at beslutte mig for en bestemt model, fik jeg den idé at skrive en artikel til newz, hvor jeg ville teste nogle af produkterne på markedet.
Helt konkret havde jeg kigget mest efter Squeezebox v3 fra Slimdevices og Soundbridge M1000 fra Roku. Jeg kontaktede derfor producenterne af de to musikafspillere for at låne et par testeksemplarer.

Hvad kan de så?

Basalt set er formålet med SoundBridge og Squeezebox at afspille musiksamlingen på din PC, streamet over enten LAN eller WLAN, og styret af en fjernbetjening og afspillerens display. Musikken kan selvfølgelig også streames andre steder fra, ved f.eks. netradio. Teknisk set indeholder afspillerne blot en lille computer, LAN forbindelse, et display, IR-modtager og selvfølgelig en lydudgang med D/A konverter, samt en smule software.

Forventninger

Grunden til at jeg er interesseret i disse afspillere, er ikke fordi jeg har et stort behov for lyd i andre rum, da jeg bor på et lille kollegieværelse, men derimod fordi jeg gerne ville kunne spille min musik fra computeren i samme kvalitet som hvis jeg spillede den fra en original CD. Lydkort i computere har aldrig været kendt for at have den bedste lydkvalitet. Selv hvis man benytter den digitale udgang, bliver signalet behandlet og resamplet af mange moderne lydkort, hvilket giver støj. Derfor har jeg mere lyst til at høre min musik fra et apparat som er designet til formålet, og ikke til andet, og da min musik ligger bedst og mest praktisk på en harddisk i min PC, er det jo optimalt med en afspiller, der kan spille PC'ens musik over netværket.

I snart 10 år har jeg stort set ikke brugt andet end Winamp til at høre musik. Det har altid foregået ved at jeg havde min musik liggende i én stor playlist, der som regel var sat til random. Desuden har jeg altid brugt søgefunktionen meget, og sætter pris på at kunne fortsætte med at spille resten af playlisten random efter man har spillet en specifik sang. Altså har idéen om både at have et library og en aktuel playlist ikke været noget jeg har benyttet mig af, så det kræver måske tilvænning, da det er mit indtryk at al nyere software til musikafspilning bygger på disse principper.

Om begge afspillere forventede jeg konkret følgende:


  • Den er nem og lige til at sætte op og bruge.
  • Betjeningen er nem, intuitiv og brugbar
  • Ingen delay når man skifter sang og lign. selv om det streames over netværket
  • At lyden er stabil selv om PC'en belastes
  • God lydkvalitet - bedre end fra PC'en og helst svarende til prisen
  • Fornuftig fjernbetjening
  • At den kan leve op til mine behov som inkarneret Winamp-bruger

For Squeezeboxen forventede jeg desuden følgende:

  • Mulighed for nemt at definere RSS feeds og podcasts
  • At kunne læse newz på den :-)
  • At kunne høre newz-podcast på den :-)

Da mit WLAN kører med WPA forventer jeg selvfølgelig at afspillerne kan benyttes alligevel. Ligeledes forventer jeg ikke det er nødvendigt med en direkte adgang til internettet, da netværket på kollegiet hvor jeg bor, kræver at man logger på en firewall for at komme ud af huset.

Testopstilling

Begge afspillere er testet med min musiksamling i FLAC format, rippet direkte fra de originale cd\'er, så den burde være i bedst mulige kvalitet. Normalt plejer jeg at spille musik igennem Winamp, og PC\'en er forbundet digitalt til min Sony STR-DE475 surround forstærker som ikke har været specielt dyr, samt et par DALI Concept 6 højttalere, forbundet med DALI højttalerkabel. I denne test vil jeg teste de analoge udgange, da jeg formoder det er her den største forskel ligger, og desuden tror jeg de fleste mennesker vil benytte disse. Man kan jo lave et helt anlæg af én af disse afspillere samt en effektforstærker, som er gemt af vejen :-)

SlimDevices Squeezebox v3 wireless

Squeezeboxen fungerer 100 % som en tynd klient, som ikke kan andet en af dekode/afspille en stream, og ellers finde et netværk og forbinde til en server. Al logik foregår på den tilkoblede PC, som kører noget serversoftware kaldet Slimserver. Alt hvad der sker på boxen ud over basis-netværksopsætning er styret af serveren, som samtidig er tilgængelig via et webinterface.
Desuden kan boxen forbinde til det såkaldte SqueezeNetwork, der er en slags global udgave af Slimserver, med det formål at broadcaste netradio og lign. til Squeezeboxe når de ikke er forbundet til deres lokale Slimserver.

Den fine kasse som boxen kom i

Den fine kasse som boxen kom i

Hardwaren

Selve boxen er et lille apparat på ca. 20x8 cm, med følgende specifikationer:

Tilslutninger:
WLAN 802.11g, (understøtter WEP, WPA og WPA2)
LAN (100Mbit)
Stereo RCA stik (forgyldt)
Optisk S/PDIF (toslink)
Coaxial S/PDIF
Hovedtelefon-jack / IR blaster udgang

Hovedtlf/IR, Stereo RCA, Optisk, Coax, RJ45, power

Hovedtlf/IR, Stereo RCA, Optisk, Coax, RJ45, power

Display: Blåt VFD display med gråtoner, opløsning 320x32 pixels
CPU: Ubicom IP3K 250 MHz (8-vejs RISC) + Xilinx CPLD
RAM: 64 MB
Flash: 16 MB
DAC: Burr-Brown PCM1748E

CPLD er en type chips som kan omprogrammeres efter behov, men som stadig fungerer som et stykke rent hardware. Dette giver f.eks. mulighed for senere at opgradere Squeezeboxen til at kunne spytte digital lyd ud i andre formater eller lign.

Der medfølger AAA batterier til remoten samt et guldbelagt RCA stereo-kabel. Strømforsyningen er tilpasset det land som boxen sendes til. Desuden er der en lille pudseklud med, til at fjerne folks fedtfingre fra displayet.

Dette var med i kassen

Dette var med i kassen

Softwaren

Squeezebox:
Firmwaren i Squeezeboxen er som sagt ikke andet end noget simpel software som sørger for forbindelsen til et (evt. trådløst) netværk, og ellers leder efter en Slimserver eller SqueezeNetwork som den kan streame fra. Desuden understøtter firmwaren dekodning af formaterne MP3, FLAC, WMA, WAV og AIFF, men også her er det muligt at fremtiden byder på dekodning af andre formater. Det udelukker ikke andre formater fra at blive afspillet, da Slimserveren blot dekoder musikken og streamer det videre til Squeezeboxen.

Slimserver:
Det som gør Squeezeboxen til andet end en flot samling elektronik, er serverdelen. Det er serverdelen der holder styr på din musik, finder filerne på din harddisk, indeholder playlists osv. Hvis Squeezeboxens lille display ikke er nok til at overskue musiksamlingen, kan man bruge webinterfacet i Slimserver, som samtidig giver mulighed for at indstille diverse ting.

En rigtig stor fordel er, at serverdelen er open source, og kører som en bunke Perl scripts. Hermed kan enhver med lidt programmeringsevner lave sine egne rettelser og forbedringer. Dette betyder da også, at Squeezeboxen har udviklet sig til at være meget mere end blot en musikafspiller. Således kan man med standardsoftwaren både bruge den som RSS-reader, vækkeur/clockradio, spille tetris, høre podcasts, tænde PC\'en via WOL, netradio, og selvfølgelig høre sin egen musiksamling. Desuden findes der plugins til Slimserver, med alt fra Pacman spil til MIDI afspilning og fjernstyring af PC\'en igennem Squeezeboxen.

Oversigt over plugins

Ibrugtagning

Efter jeg havde fået pakken, gik jeg straks i gang. Selve indpakningen virker solid og professionel, og der følger alt hvad man skal bruge med (ud over anlæg og PC selvfølgelig).
Mit første indtryk af Squeezeboxen var at den var noget mindre end forventet, men den er fuldt ud lige så flot som på sine reklamefotos. Hele boxen er lavet i blankt sort plastic, med undtagelse af fronten i aluminium og støttebenet bagpå, som også er en stand af aluminium. Det medfølgende signalkabel ser ud til at være af lidt bedre kvalitet end standarden, og har forgyldte stik. Strømforsyningen er lille og nem at finde plads til. Fjernbetjeningen er ikke i helt samme flotte finish som selve Squeezeboxen, men minder mere om noget der følger med til en 200 kr DVD-afspiller. Den fungerer dog ganske fint, omend den er meget plasticagtig.

Jeg besluttede mig for at sætte den til anlægget via de analoge kabler, da Squeezeboxens D/A converter formentlig er en del bedre end den der sidder i min Sony surround receiver.

Efter jeg havde sat maskinen til, satte jeg strøm til, og blev straks mødt med en setup-skærm som med 3-4 klik fandt mit trådløse netværk, spurgte om WPA-koden, og herefter fandt Slimserveren på min PC.

Det første billede man ser når man tænder den

Den fandt med det samme mit WLAN

Og spurgte om password

Og nu var den på!

Og den fandt min Slimserver

Og opdaterede selv firmwaren med det samme
Det skal lige siges at jeg har snydt lidt hjemmefra, og installeret Slimserveren på forhånd, for at lege lidt med SoftSqueeze, en software-emulering af Squeezeboxen. Derfor var hele min musiksamling klar til brug i Slimserver da jeg satte boxen til, og jeg satte mig tilrette og begyndte at lede efter musikken. Jeg trykkede på Search-knappen, fik valget mellem Song, Album og Artist. Jeg valgte Song og blev præsenteret for en prompt, hvor jeg skulle indtaste et søgeord. Det foregår på almindelig SMS-vis via tallene på remoten (dog uden T9 ordbog), og Squeezeboxen reagerer ret kvikt når man bladrer sig igennem bogstaverne. Jeg skrev et par bogstaver fra sangtitlen (som jeg ville have gjort i Winamp), og straks kom den ønskede sang frem, og jeg trykkede play.

Sådan laves en søgning, via tasterne 0-9

Og sådan præsenteres resultatet (tekten scroller, derfor er billedet sløret)

Lydkvaliteten

Her blev jeg positivt overrasket. Jeg kunne med det samme høre at lyden var en del mere klar og detaljeret end når jeg afspiller musikken fra min pc med Winamp.
Om forbedringen i lyden skyldes at Squeezeboxens D/A converter er bedre end forstærkerens, eller om Squeezeboxen bare ikke ødelægger det digitale signal så meget som et lydkort (med DSP og andet gøgl), skal jeg ikke kunne sige, men min musik lyder i hvert fald bedre på Squeezeboxen.

Jeg har læst en del andre folks meninger om Squeezeboxen i diverse fora, og har bl.a. bidt mærke i én som mente, at med hans eksterne D/A converter er der ingen forskel at høre på Squeezeboxen og hans cd-afspiller til ca. 10.000 kr. Generelt har jeg kun læst positivt om folks oplevelse af lyden, bortset fra et enkelt tilfælde, med en person som bare generelt ikke kunne lide andet end lyden af vinyl. Og hvis man ikke er tilfreds, er der firmaer i USA som sælger moddede Squeezeboxes, hvor nogle af komponenterne er udskiftet med dyrere alternativer.

Desuden har Slimdevices netop lanceret Transporter, som de kalder \"verdens første audiofile netværksafspiller\". Det ser dog ud til at Transporter minder om Squeezebox på de fleste områder, og prisen på 2000 USD er lige i overkanten for mig. Jeg tror også man skal have et tilsvarende dyrt anlæg for at høre forskel på Squeezebox og Transporter.

Den digitale udgang leverer input-signalet bit-for-bit, og lader derfor et intakt HDCD signal gå igennem, ligesom der er mulighed for at streame musik i DTS eller AC3 format, igennem boxen, digitalt til en surround-dekoder.

Sådan ser det ud når den afspiller

Sådan ser det ud når den afspiller

Eksempel på en visualization, her et analogt VU-meter

Eksempel på en visualization, her et analogt VU-meter

Betjeningen

Fjernbetjeningen indeholder de sædvanlige play/pause/fwd/rew/power/volume samt tallene. Desuden er der en Add knap som smider det valgte i playlisten, en genvej til Favorites og Search, samt knapper til Sleep, Shuffle og Repeat. De sidste 2 kan både køre på sang, album og playlist-niveau, dvs. at man f.eks. kan høre en tilfældig blanding af hele albums.

Efter ca. en halv times brug følte jeg mig 100 % fortrolig med betjeningen. Selv om Squeezeboxen kun viser én betydende linje tekst ad gangen i displayet, er det faktisk ikke besværligt at finde det man søger, da teksten scroller blødt hen over displayet, og den reagerer meget kvikt når man trykker på noget. Desuden man kan skyde genvej ned i listen ved at benytte tallene til at springe til bestemte bogstaver, ligesom med telefonbogen på mobiltelefoner. Hver gang skærmbilledet skiftes, rulles der til højre eller venstre, med en smooth, cool scrool-effekt, og hvis man ikke kan komme længere, gør displayet et lille \"bump\". Man kan med en knap på remoten vælge at se hele displayet som én stor linje tekst, som 2 små linjer eller som en lille overskrift og en stor linje med brødtekst. Ligeledes kan der vælges forskellige skærme med information under afspilning, og lysstyrken kan også justeres med sin egen knap.

Den primære betjening og navigation foregår via piletasterne, som scroller op og ned, samt hopper ind og ud af menustrukturen. Når en sang er valgt, kan man se dens detaljer ved at klikke en gang til højre, og hvis man trykker play eller add, over en given detalje, f.eks. kunstner eller årstal, vil boxen afspille / tilføje alle sange som er af den viste kunstner eller fra det viste år. Som standard medfølger også et plugin kaldet Random Mix, som lader dig lave en tilfældigt blandet playlist, ud fra bestemte kriterier, som fx. band, genre, og lign.

Desuden understøtter boxen IR-blaster, som gør at den med en tilsluttet IR-transmitter f.eks. kan sende signaler til resten af anlægget om at tænde, skifte indgang, justere volumen eller lign. Der er også Wake-on-LAN support, så boxen kan sende et tænd-signal til computeren, ved tryk på power-knappen.

Jeg har desuden lavet en video af boxen i funktion.

Ekstra

Som nævnt før kan boxen meget andet end at spille musik fra ens PC. F.eks. har den \"pauseskærme\" som defineres forskelligt alt efter om den afspiller, er stoppet eller er slukket. Disse pauseskærme kan fx. vise visualizations til musikken, nyheder i et RSS feed eller bare klokken og datoen.

Og her bliver der så læst newz.dk :-D

Og her bliver der så læst newz.dk :-D

Desuden medfølger der et par jule-pauseskærme med snevejr. Ellers er der Tetris-spillet, og muligheden for at streame fra alverdens netradioer. Desuden er der support for tjenester som Pandora, Last.FM og MusicMagic. På Slimdevices\' hjemmeside findes en liste over de plugins som pt. er tilgængelige, og som enhver nørd ville glæde sig til at lege med.

Her ser vi så SlimTris, som er en Tetris-klon. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan man drejer brikkerne...

Dette er TinyLittlePacMan, en screenserver som lader brugeren spille PacMan mens den kører.

Slimserver

Brugen af Slimserver programmet var en lidt blandet oplevelse - dog overvejende god. Problemerne begyndte med, at Slimserveren ikke ville starte når man bad den om det.
En reinstall af serveren hjalp lidt på det, men den kan stadig ikke startes igen umiddelbart efter at den er blevet lukket eller crashet, men kræver en genstart at Windows for at starte på normal vis. Det var ret så irriterende, da nogle inkompatible plugins kan få den til at crashe når de startes.
Jeg fandt ud af, at det bliver installeret som en Windows-service, og at der nogen gange er problemer med at få startet perl fortolkeren igen. Ved at finde frem til den exe-fil der starter perl-scripts i en konsol, lykkedes det alligevel at få den startet, så langt så godt. Efter nogle dages brug og et par genstarter af Windows, forsvandt problemerne med at starte/stoppe Slimserver tilsyneladende.

Selve brugerfladen i Slimservers webinterface minder nogenlunde om en almindelig musikafspiller til PC\'en, hvor man kan vælge albums, artists, songs, søge, oprette playlists osv. Hvis man alligevel sidder ved computeren, er det faktisk en udmærket måde at styre den på når der fx skal laves playlists, og det giver i hvert fald bedre overblik end at gøre det på selve boxen. Især ting som konfiguration og til/fravalg af funktioner, menupunkter, plugins mv. er en del lettere via webinterfacet frem for at skulle dybt ind i menuerne.

Dette er forsiden i Slimservers webinterface

Dette er forsiden i Slimservers webinterface

Her er en del af indstillingerne for serverdelen

Her er en del af indstillingerne for serverdelen

Og for afspilleren...

Og for afspilleren...

Lidt flere indstillinger

Lidt flere indstillinger

En liste af albums

En liste af albums

En oversigt over de covers den har fundet

En oversigt over de covers den har fundet

Og sådan præsenteres et album med cover på

Og sådan præsenteres et album med cover på

Sådan ser det ud når man søger

Sådan ser det ud når man søger

Og når man vælger at se nyt musik

Og når man vælger at se nyt musik

Eller laver et random mix

Eller laver et random mix

Her kan RSS feeds defineres

Her kan RSS feeds defineres

Og det samme med podcasts

Og det samme med podcasts

Dette er så software-simulatoren af Squeezebox, kaldet SoftSqueeze

Dette er så software-simulatoren af Squeezebox, kaldet SoftSqueeze

En enkelt ting (eller faktisk to) som jeg også var lidt irriteret over, er at man som standard kun kan angive én sti til sin mappe med musikfiler. Jeg har selv musik på flere harddiske, som sidder i forskellige computere, men sidst i manualen fandt jeg løsningen, som var at oprette en mappe med genveje til de mapper hvor musikken er placeret. Herefter angives denne mappe som stedet hvor musikken ligger, og Slimserver vil nu følge genvejene, næste gang man opdaterer sit library. Men her kommer så et andet problem, for Slimserver kører som en service, og det share hvor resten af mit musik ligger på, kræver at man er logget ind som mig, så der var jeg nødt til at gå ind og sætte servicen til at køre med permissions som min egen windows-bruger. Det virkede lidt besværligt, især hvis man ikke er computernørd, men i det mindste er fremgangsmåden beskrevet i manualen. Angående rettigheder for servicen der kører, tror jeg det kunne løses smartere, ved at lave mulighed for at angive nogle shares med tilhørende logins, som så loades ind i librariet. En anden ting er, at det kan tage lidt tid før boxen reagerer på fx. pause eller skift af sang, hvis PC\'en er meget belastet, især når den er i gang med at indeksere sit library, men ellers reagerer den i samme øjeblik der trykkes, men generelt reagerer den lige med det samme når der trykkes, dog med et lille delay på måske ½ sekund, hvis man er koblet op mod SqueezeNetwork frem for den lokale SlimServer.

Afslutning

Alt i alt fungerer Slimserver udemærket, men den har lidt børnesygdomme, som kan være problematiske for ikke-tekniske folk. Men hey - det er jo open source så hvis man er utilfreds kan man selv prøve at rette det til.

Plus
+ Lækkert design, ser godt ud i reolen, også hvis man har et rent B&0 hjem.
+ Kraftigt og lysstærkt display.
+ Rigtig god lyd.
+ Open source software.
+ Stort community med wiki, forum osv.
+ Mange muligheder out of the box.
+ Imponerende eye-candy i displayet.
+ Nem betjening fra pc\'en, via Slimserver.
+ Bit-perfekt streaming, som tillader HDCD, DTS mv. at passere igennem
+ Netværkstilslutningerne fungerer uden problemer, og understøtter tidens gængse standarder

Minus
- Småfejl i softwaren.
- Softwaren er en smule tung når man har store samlinger af musik, og diverse plugins installeret.
- Fjernbetjengen er alt for standard plastic-agtig.
- Den er en smule dyr.

Bedømmelse (13-skala)
Hardware: 11
Software: 9
Brugervenlighed/manual: 9
Ydelse: 10
Netværksopkobling: 9
Muligheder: 10

Samlet: 10

Praktisk info

Producent:
Slim Devices, www.slimdevices.com

Danske forhandlere:
www.musicbox.dk
www.streamtech.dk

Pris i DK:
Ca. 2500 kr med WLAN, ca. 2000 kr uden.

Systemkrav:
Ud over en computer, et anlæg og en musiksamling, er der ikke de store systemkrav, andet end at computeren der bruges som server, skal kunne køre perl.

Pinnacle SoundBridge M1001

SoundBridgen har i modsætning til SqueezeBoxen en smule afspillersoftware indbygget, hvilket giver mulighed for hente musik fra diverse delte libraries, fra f.eks. iTunes.

Desuden kan den forbinde direkte til en række foruddefinerede netradiostationer på en liste, som man selv kan redigere.
SoundBridge er oprindeligt udviklet af Roku Labs, men er tilsyneladende blevet solgt til Pinnacle for nylig, som har lanceret modellen M1001. Denne svarer til Roku SoundBridge M1000. Desuden findes modellerne M500 og M2000, og forskellen er udelukkende displayet, som for M500 er på 40x2 tegn, og på M2000 på 512x32 pixels. Tilsyneladende har M1000/M1001 fået ringere specifikationer efter Pinnacles overtagelse, i hvert fald nævner manualen at de lydmæssige egenskaber er ringere end de 2 andre modeller, samt at strømforsyningen er mindre og at tilslutningerne er anderledes.

Pakken som SoundBridgen kom i

Pakken som SoundBridgen kom i

Hardwaren

Selve bridgen er et lille rør på ca. 25x6 cm, med følgende specifikationer:

Tilslutninger:
WLAN 802.11b (understøtter WEP)
LAN (100Mbit)
Hovedtelefon-minijack
Optisk S/PDIF (toslink)
Coaxial S/PDIF

S/PDIF optisk, coax, 3,5mm minijack, power, RJ45

S/PDIF optisk, coax, 3,5mm minijack, power, RJ45

Display: Blåt VFD display, monokromt, opløsning 280x16 pixels
CPU: Analog Devices Blackfin 400MHz
RAM: 16 MB
DAC: 20-bit

Der medfølger AAA batterier til remoten samt et minijack til RCA stereo-kabel, plus en gummiliste til at holde den runde afspiller. Strømforsyningen har en bunke internationale stik med sig.

Indholdet af pakken

Indholdet af pakken

Softwaren

SoundBridge:
Firmwaren i SoundBridgen står for stort set alle afspillerens funktioner, og understøtter som nævnt streaming fra en række forskellige musik-libraries. Desuden kan man vælge imellem 7-8 forskellige sprog, hvilket er det første man bliver præsenteret for når afspilleren installeres. Desuden kører der en lille webserver samt en telnet server på afspilleren.

Server:
Der følger ikke noget software med specifikt til afspilleren, men manualen nævner at følgende servere kan bruges: iTunes, Windows Media Connect, MusicMatch, Rhapsody, og til min overraskelse, også Slimserver.

Ibrugtagning

Indpakningen virkede fornuftig, men var mere standard-agtig end Sqeezeboxens, som gav udtryk for et eksklusivt produkt.

SoundBridgens udformning som et rundt rør gør dens front meget symmetrisk og æstetisk at se på, og kabinettet er lavet af et aluminiums-rør, hvor forsiden og endestykkerne dog er lavet af plastic. Jeg blev skuffet over at se, at der på M1001 (Pinnacle) modellen er lavet huller bag på afspilleren til diverse stik, som på Roku modellerne har siddet ude i enderne, gemt diskret væk under de sorte plastic-propper. Desuden undrede jeg mig over at der i pakken medfulgte et mini-jack til RCA kabel, og til min skuffelse opdagede jeg at afspilleren simpelthen kun har et lille 3,5 mm minijack stik som analogt output, så hvis man i forvejen har et dyrt RCA kabel til anlægget, kan det ikke gå i SoundBridgen. Desuden er glasset foran displayet helt klart, hvilket gør at man kan se direkte ind til displayets elementer, i modsætning til Squeezeboxens tonede glas, som giver en jævn sort overflade, med lysende tekst på.

Displayet viser sig her fra sin mindre kønne side

Displayet viser sig her fra sin mindre kønne side

Noget andet er at der på forsiden står Pinaccle M1000 men på bagsiden står M1001.

Fjernbetjeningen virker mere solid og lækker end den til Squeezeboxen, faktisk på højde med en alm. controller til videospol, men igen blev jeg skuffet over, at den ikke har noget tastatur til indtastning af f.eks. tal og bogstaver.

Min plan var at teste afspillerne med FLAC musik, og jeg kunne læse i manualen at Slimserver var den eneste medieserver som pt. kunne spille FLAC på bridgen, så jeg tænkte at jeg kunne bruge den Slimserver som i forvejen var installeret til Squeezeboxen. Jeg satte bridgen til min forstærker via det medfølgende analoge kabel, og satte strøm til.

Herfra begyndte mareridtet så for alvor.

Først skulle jeg vælge sprog, land osv. fra en lang liste (fordi visse WLAN frekvenser er forbudt i visse lande), og der var åbenbart problemer med af finde mit WLAN i første omgang, men det lykkedes. Jeg valgte Connect, og afspilleren spurgte så om mit password, som jeg indtastede - herefter fik jeg en fejlmelding om at jeg ikke havde indtastet et korrekt WEP-password, længden var forkert osv. Jeg lavede en hurtig søgning på nettet og konstaterede at bridgen altså ikke understøtter WPA. Ergo måtte jeg nøjes med at teste den via det almindelige LAN interface, og jeg fik den idé, at forbinde den direkte til Squeezeboxen, som jo kan fungere som en WLAN-LAN bridge.

Her kommer Squeezeboxen til undsætning, og sørger for netværksadgang til SoundBridgen

Her kommer Squeezeboxen til undsætning, og sørger for netværksadgang til SoundBridgen

Endelig var den på netværket, og spurgte om tidszonen. Herefter forsøgte den (forgæves pga. firewallen) at gå ud på nettet og opdatere tiden, hvilket resulterede i et par minutters ventetid, hvorefter den slukkede og displayet viste --:--.

Første skærm man ser under opsætning, valg af sprog

Problemer med at forbinde til det trådløse netværk
Da jeg fik den tændt igen var den klar til brug, og jeg kunne se at den fandt min Slimserver, så jeg valgte at connecte til denne. Det gik ikke som forventet, og Slimserveren troede den skulle sende den nyeste Squeezebox firmware ud til SoundBridgen, hvilket naturligvis ville gå galt. Efter lidt nærlæsning på Roku Labs\' side, finder jeg ud af at bridgen kun understøtter en gammel udgave af Slimserver, så jeg downloader denne, og installerer på en anden pc for at undgå konflikter.

Slimserveren tror den skal sende en Squeezebox firmware til Soundbridgen
Endelig fungerer afspilleren. Jeg kunne se at den nu opførte sig fuldstændig som en Squeezebox mht. betjeningen, ved tryk på remotens tilsvarende knapper. Den er dog langt fra så sjov at betjene som Squeezeboxen, hvis animerede effekter i displayet gør det til en meget mere lækker oplevelse at betjene den, og rent faktisk giver Squeezeboxens 1 linjes display med smooth scrolling, mindst lige så meget overblik som SoundBridgen når den kører med 2 linjer. Desuden er teksten grim og kantet i forhold til Squeezeboxen.

Efter jeg har fået leget lidt med Slimserver på SoundBridgen kan jeg konstatere at den lige nu ikke kan bruges som ret meget andet end en handicappet Squeezebox, da f.eks. knapperne på remoten ikke er de samme, og den ikke kan køre nyeste software.

Sådan ser de ud når de står sammen

Sådan ser de ud når de står sammen

Da mit formål var at spille FLAC musik, kunne jeg vælge at ende min test her, da Slimserver iflg. manualen er eneste mulighed for dette. Men for at være fair over for SoundBridgen vælger jeg at teste den med hhv. Windows Media Connect og iTunes.

Og her fortsætter mareridtet så:

Windows Media Connect vil ikke installeres på min Windows XP x64 workstation, så jeg forsøger på min server (Windows Server 2003) - det vil den heller ikke, på trods af at programmet er en medieSERVER. Til sidst får jeg det smidt på en 32-bit Windows XP maskine, og udpeger mine mapper med musik (dog kun understøttelse af MP3, WMA osv.). Windows Media Connect detekterer SoundBridgen og spørger om den skal have lov at streame musik fra serveren. Herefter kan jeg endelig begynde at bruge SoundBridgen som den er tiltænkt - som selvstændig afspiller som henter musikken via et delt library.

Så langt så godt - jeg vil også lige prøve den med iTunes. Jeg downloader iTunes og forsøger at installere det - igen har jeg problemet med min Windows x64, og jeg smider det på min server. Jeg importerer min musik og vælger at dele mit library, og ser straks at flere andre på kollegiet har shared folders i iTunes, og glæder mig til at prøve at connecte både til min egen og andres share. Men uanset hvad jeg gør og prøver, kan jeg på ingen måde få SoundBridgen til at vise andet end den Slimserver jeg har kørende, i library-oversigten.

Denne besked så jeg tit opsætnings-fasen
Til sidst beslutter jeg mig for at opdatere firmwaren, da det måske kunne løse problemet, og støder på endnu en mur: Da SoundBridgen ikke har en SSH klient har den ikke mulighed for at oprette forbindelse til firewallen, og derfor er det umuligt for den at komme på internettet, hvilket åbenbart er den eneste måde at opgradere firmwaren på (nej, man kan IKKE uploade en fil via webinterface eller telnet). Jeg får til sidst sat en PC op med NAT og forbinder SoundBridgen igennem denne, og får hentet firmware-opdateringen.

Endelig ville den opdatere firmwaren
Og nu bliver det så rigtig sjovt:
Efter installation og genstart, kan bridgen pludselig se shares fra iTunes, og melder at ét eller flere inkompatible libraries er detected, og at jeg skal gå til http://www.rokulabs.com/pinnacle/ for at løse problemet. Først undrer jeg mig, og googler så lidt, og finder ud af, at man efter Pinnacles overtagelse har fjernet iTunes (DAAP-protokol) support på M1001 modellen. Dette skuffer mig virkelig, efter som både produktets hjemmeside samt manualen nævner at den virker med iTunes, stort set out of box.

Jeg beslutter mig så for at se på linket som den foreslog, og finder så den såkaldte FireFly Media Server. Dette er en open source media-server til SoundBridge, og er nærmest en slags simpel modpart til Slimserver. Jeg får installeret serveren som ser ganske fornuftig ud, dog langt fra så avanceret som Slimserver. Nu kan jeg for alvor begynde at bruge bridgen, og havde det ikke været for den fejlagtige manual og mangelfulde information om FireFly, havde jeg sparet mange timer med at rode med nogle ting som alligevel ikke virkede. Nu så det endelig ud til at den kunne bruges til noget fornuftigt.

Sådan ser den ud når den afspiller

Sådan ser den ud når den afspiller

Lydkvaliteten

Lyden er ganske udemærket, og helt klart bedre end hvis musikken spilles fra PC\'en. Jeg synes lyden er en smule bedre på Squeezeboxen, uden dog at kunne sætte en finger helt præcist på forskellen, men det har måske også en betydning, at jeg har sat Squeezeboxen til med et ordentligt signalkabel, hvor SoundBridgen er tilsluttet med det medfølgende. Desuden kan jeg se at der er blevet skåret ned siden Pinnacles overtagelse, og brugt bl.a. en D/A converter med ringere specifikationer.

Desuden har jeg opdaget, at den digitale udgang (optisk eller coaxial) ikke er til megen nytte, da bridgen åbenbart resampler 44,1KHz signaler (som ved CD audio) til 48 KHz. Flere i Roku\'s forum har klaget over støjen som dette medfører, og man kan derfor glemme alt om at få bedre lydkvalitet ved at tilslutte en ekstern D/A converter. Resamplingen svarer til det der sker, når en TFT skærm viser en lavere opløsning, og strækker billedet ud over alle pixels, så det bliver uskarpt.

Dette medfører også, at det ikke er muligt at lave DTS/AC3-passthrough af lyden, da signalerne her bliver \"smadret\" af resamplingen og ikke længere genkendes som DTS eller AC3. Dog er der i menuen stadig en mulighed for at \"Enable multichannel audio passthrough\", formentlig fordi de ældre modeller, M500, M1000 og M2000 ikke har samme fejl.

Betjeningen

Som nævnt før er fjernbetjenigen en del mere simpel, bl.a. er der ikke numeriske taster. Men ellers minder betjeningen med SoundBridgens indbyggede software utroligt meget om Squeezeboxen med Slimserver. Men hvor man på Squeezeboxen benytter højre og venstre tasterne til at navigere ind og ud af menustrukturer, er der her en dedikeret OK og Exit knap på remoten. Højre og venstre tasterne bruges her til at bladre hurtigt, f.eks. hoppe til næste bogstav i en liste. Resten af knapperne er play/pause/skip/volume/ shuffle/repeat/add/search/home og brightness. Sidstnævnte tast åbner en menu hvor man både har mulighed for at justere displayets lysstyrke og vælge fonten der skal anvendes.

Generelt er bridgen mest brugbar med indstillingen hvor 2 lige store linjer vises, da det bliver uoverskueligt med én linjes tekst, når der ikke er smooth scrolling som på Squeezeboxen. Displayet har kraftigere lys end squeezeboxen men er desværre ikke så tydeligt på afstand, hvilket formentlig skyldes den lavere opløsning samt den valgte font. Home knappen bringer én direkte til roden af menustrukturen, en funktion som man lidt kan savne på Squeezeboxen, hvor man skal gå et skridt tilbage når man først er kommet til afspilnings-billedet.

Søgningen efter bestemte kunstnere/albums/sange er meget besværlig at bruge, og man er pga. de manglende tal, nødsaget til at bladre sig igennem, bogstav for bogstav, ligesom ved Hi-score listen på gamle arcade-spil. Efter min mening er det for besværligt til at man rigtig gider at bruge det, men det kan selvfølgelig være at man vænner sig til det. Det virker også som om at playlists er noget man selv skal lave på PCen inden man giver sig til at høre musik på SoundBridgen.

Jeg har desuden lavet en video af boxen i funktion.

Her justeres lysstyrke og font

Dette er søgefunktionen, som efter min mening er alt for besværlig.

FireFly Media Server

FireFly Media Server installeres som en service på linje med Slimserver, og fungerer stabilt. Selve webinterfacet er lidt skrabet, hvilket også understreger at der er tale om en ren media-library server i modsætningt til Slimserver som også kontrollerer afspilning mv. Der er således kun mulighed for at lave den basale konfiguration, scanne sine musik-mapper osv.

Forsiden i FireFly

Forsiden i FireFly

Indstillingsmulighederne i FireFly

Indstillingsmulighederne i FireFly

En lidt spøjs playlist-funktion, hvor man kan generere en playlist ud fra parametre som angives på en måde som ligner en WHERE clause i SQL.

En lidt spøjs playlist-funktion, hvor man kan generere en playlist ud fra parametre som angives på en måde som ligner en WHERE clause i SQL.

Det er desuden muligt at streame i f.eks. iTunes, hvor FireFly serveren kommer frem som et sharet library, og FLAC filer kan ligeledes afspilles, dog dekodes de til WAV inden overførslen.

Det er desuden muligt at streame i f.eks. iTunes, hvor FireFly serveren kommer frem som et sharet library, og FLAC filer kan ligeledes afspilles, dog dekodes de til WAV inden overførslen.

FLAC filer dekodes til WAV af FireFly under streaming

Dette er mulighederne som SoundBridgens telnet-server giver dig

Dette er mulighederne som SoundBridgens telnet-server giver dig

Og forsiden på dens indbyggede webserver

Og forsiden på dens indbyggede webserver

Og konfigurations-siden

Og konfigurations-siden

Netværksproblemer

Efter lidt mere eksperimenteren med SoundBridgen på forskellige netværk, stod det klart for mig, at den har seriøse netværks-problemer, både med WLAN og LAN forbindelserne.

Efter opgraderingen af firmwaren, er det ikke lykkedes mig at få den til at finde ét eneste trådløst netværk, hverken mit eget eller naboens usikrede. Dette på trods af at jeg har forsøgt at angive mange forskellige regioner og lande under opsætningen, bl.a. USA, Sverige, Tyskland, FCC/DOC/ANZ, ETSI.

Squeezeboxen fandt begge når jeg valgte Europe som region, og når den forbandt til mit eget netværk, og bridgede det videre til SoundBridgen fungerede det fint, men ved naboens usikre trådløse netværk, blev den ved med at sige at den ikke kunne finde en DHCP-server, og tog så en 169.254.xxx.xxx IP-adresse. Og der var ingen mulighed for angive en manuel IP-opsætning...

Desuden er det et problem at den trådløse del - hvis den ellers virkede - kun er 802.11b, da det betyder at alle enheder på et 802.11g trådløst netværk bliver tvunget til at køre 11Mbps frem for 54Mbps, hvis blot én enhed er 802.11b.

Afslutning

SoundBridgen er som sådan et ganske OK produkt til de flestes behov. Der er dog en lang række fejl og mangler som gør at man sidder tilbage med indtrykket af et halvfærdigt apparat som egentlig kan en masse, hvis man har tålmodighed til at få det op og køre. Jeg er dog også ret skuffet over den degradering af produktet som åbenbart har fundet sted efter Pinnacles overtagelse. Det er simpelt hen bare en OM\'er!

Plus
+ Solid fjernbetjening
+ Lysstærkt display
+ Support for mange typer servere
+ Indbygget afspiller-software
+ Telnet/webserver har en vis nørd-appeal

Minus
- Vildledende manual
- Store forringelser efter Pinnacle har overtaget M1000 modellen
- Alt for mange irritationsmomenter og skuffelser
- Ringe tilslutninger
- Ingen WPA support
- Netværksdelen er generelt problematisk og fyldt med fejl
- Display er utydeligt på afstand
- Den digitale udgang resampler signalet

Bedømmelse (13-skala)
Hardware: 8
Software: 6
Brugervenlighed/manual: 03
Ydelse: 7
Netværksopkobling: 5
Muligheder: 8

Samlet: 6

Praktisk info

Producent:
Roku Labs, www.rokulabs.com

Udlånt af:
Time PR

Pris i DK
Ca. 1500 kr.

Systemkrav:
Ud over en computer, et anlæg og en musiksamling, er der ikke de store systemkrav, andet end at computeren der bruges som server, skal kunne køre en af de understøttede servere.

Oversigt over features og specifikationer

Afgørelse

Den opmærksomme læser har på nuværende tidspunkt, formentlig en idé om hvilket produkt der er min favorit: Squeezeboxen!

I det hele taget virker det som om at mange af de småting som gør Squeezeboxen så nem og dejlig at bruge, netop er nogle af de ting der manger på SoundBridgen. Squeezeboxen bærer præg af at være et eksklusivt gennemarbejdet luksusprodukt, hvor SoundBridgen virker halvfærdig, og med for mange spare-løsninger. Måske er det mig som har haft for høje forventninger eller blot været uheldig, efter at have testet Squeezeboxen og blevet meget positivt overrasket, men set i lyset af at prisforskellen kun er omkring 1000 kr i Danmark, vil jeg absolut ikke anbefale nogen at spare og nøjes med en SoundBridge når de kan få en Squeezebox. Jeg er ked af at min oplevelse af de to afspillere har været så forskellig, da jeg helst vil fortælle objektivt om mine oplvelser, men helt ærligt: Squeezeboxen er én af de ting som du bliver ved med at være glad for, og SoundBridgen er blot noget du bliver træt af, så enkelt kan det siges.