En Business Analytics-løsning kan betyde millionbesparelser for landets kommuner. Den viser værdien af åbne standarder kombineret med datarensning.
Forkortelsen BA er dukket op foran en stribe artikler på IT-dialog på det seneste. Det er ikke British Airways, der har købt sig til lidt reklameplads, men forkortelse for Business Analytics.

BA er med andre ord BI. Blandt andre analysefirmaet IDC synes, at vi skal tale om Business Analytics i stedet for Business Intelligence.

Det passer mig godt af to årsager: Dels er analytics en mere præcis beskrivelse af området, dels slipper vi for en udbredt misforståelse i oversættelsen fra engelsk til dansk.

Intelligence i BI-sammenhæng har nemlig ikke mere med intelligens at gøre end "military intelligence." Det betyder efterretningsvirksomhed – sådan som vi kender det fra CIA, Central Intelligence Agency.

Og hvad kan BA-teknologierne så byde på for tiden? Jeg synes, at artiklerne om SAS Indkøbsanalyse og Viborg kommunes brug af systemet giver et godt bud på det.

Kort fortalt handler det om, at systemet analyserer alle kommunens fakturaer helt ned på varelinjeniveau. På den måde kan kommunen få et ret præcist billede af, hvordan den bruger sit indkøbsbudget.

Det kan over nogle år betyde besparelser i millionklassen, hvis systemet lever op til forventningerne.

Altså en samfundsøkonomisk god nyhed. Men den er også spændende set fra en teknologisk synsvinkel.
Uventet gevinst
For det første viser systemet værdien af åbne standarder. Hvis vi ikke havde haft en fælles offentlig standard (OIOXML) for fakturaers opbygning, havde systemet været langt dyrere at indføre.

Og hvis der ikke havde været et krav om elektronisk fakturering i det offentlige, havde det set endnu værre ud: Så skulle man indtaste eller OCR-scanne et ukendt antal fakturaer.

Det sjove er så, at jeg slet ikke er sikker på, at et system som SAS Indkøbsanalyse var i tankerne hos de folk, der i sin tid lavede reglerne om elektronisk fakturering.

Dengang var det primære argument effektivisering af papirgangen mellem køber og leverandør.

Det er det smukke ved åbne og fleksible standarder: De giver mulighed for nye anvendelser af data, som ikke nødvendigvis var under overvejelse, da standarden blev indført.

Sådan en samling data i struktureret form kan vise sig at være en guldgrube på et område, hvor man ikke havde ventet det.
Data bliver renset
En anden spændende vinkel er brugen af den teknologi, som man kan kalde datarensning. Det vil sige den del af processen, hvor systemet analyserer indholdet af de enkelte varelinjer.

Her siger OIOXML-standarden meget lidt om indholdet. Der er intet krav om, at en varelinje skal indeholde en bestemt form for varekode.

Så her kommer BA-værktøjerne for alvor på arbejde: De skal ud fra en tekst, der kan se ud på mange forskellige måder, regne ud, hvilken varegruppe købet skal klassificeres under.

Her er vi ret langt væk fra den traditionelle BI. Den begynder først, når man har data i en form, der er til at lægge ind i et data warehouse, hvor de kan behandles statistisk.

Den del kommer, når datarensningen er afsluttet. Så kan man foretage de analyser, der viser, hvad hver enkelt skole har betalt for linjerede kladdehæfter.

En interessant konsekvens er, at kvaliteten er afhængig af, hvor godt systemet til datarensning fungerer. Derfor understreger folkene fra SAS Institute da også, at systemet aldrig giver et 100 procent korrekt billede af indkøbene. Nogle varer vil blive klassificeret forkert.

Men det er ikke afgørende for brugbarheden. For systemet giver stadig et billede af virkeligheden, der er præcist nok til, at indkøbsafdelingen og økonomifunktionen kan bruge det.
Hvor ligger den næste guldgrube?
Nu er jeg spændt på at se, hvad systemet kan inspirere andre sektorer til. Måske er der lignende gevinster at hente i andre systemer, hvor vi opbygger mængder af strukturerede data – og hvor vi bare ikke har set muligheden endnu.

Vi har brug for nogle flere folk som Per Tolstrup fra Viborg kommune. Han så, at kommunen havde alle disse fakturadata liggende. Og han kontaktede SAS Institute og fik dem med på ideen om at analysere dem.

I dag er 35 procent af kommunernes indkøbsfakturaer med i systemet. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi ender tæt på 100 procent, efterhånden som de øvrige kommuner opdager mulighederne.