Skabelsesberetningen

Lad der blive et styresystem, og der blev et styresystem. Kurt Skauen så at det var godt, og han kaldte det AtheOS. Nogenlunde sådan starter Syllables skabelsesberetning.
Kurt Skauen er fra Norge, og begyndte for mange år siden at skrive et styresystem. Han startede forfra nogle gange, og systemet nåede også at skifte navn mindst én gang. Til sidst stod han med det, vi kender som AtheOS. Et fler-trådet styresystem til PC'er, med et 64bit journaliseret filsystem, og et integreret GUI.
I sidste halvdel af 2001 fik Kurt dog den ide, at han ville have et flycertificat. Imens stod udviklingen af AtheOS stille, da udviklingen af selve systemet var et en-mands projekt. AtheOS havde på det tidspunkt en hel del brugere, og nogle af dem skrev også programmer til systemet, men Kurt ville ikke acceptere tilføjelser til kernen.
Efter at Kurt i længere tid havde været fraværende, valgte en lille gruppe brugere, med Kristian Van Der Vliet (Vanders) i spidsen, at forke, og sådan opstod Syllable.
Syllable er altså en fork, af AtheOS, og opstod udelukkende fordi Kurt Skauen forlod AtheOS. Kurt vendte senere tilbage, for en kort periode, og udtrykte sin misfornøjethed, med hvad der var sket i mellemtiden, men de nærmere detaljer kender jeg ikke, med sikkerhed.

Hvor?

Syllable OS website

Download

Den nærmeste fortid

Den nærmeste fortid omhandler i store træk tiden fra at Syllable blev til Syllable, og frem til nu.
I en af de første releases, efter splittet, fik Syllable understøttelse for CD-ROM drev, med RockRidge understøttelse. Joliet understøttelsen er først lige kommet, men er ikke med i den seneste release. Den er ret ny, og der har vist sig at være nogle problemer, men hvis nogle vil prøve Syllable, og har brug for Joliet, så kan en iso9660 driver, med Joliet understøttelse leveres.
I AtheOS blev harddiske håndteret af en BIOS driver, men det klares nu af en ATA driver. Denne er siden blev opdateret, så den kan håndtere harddiske på over 128GB. Med den seneste release er der også understøttelse for nogle af alle de CD-ROM drev, der ikke overholder ATAPI specifikationerne. Det betyder at langt flere mennesker nu kan boote Syllable.
USB understøttelse er også ved at være på plads, dog primært i form af understøttelse af USB mass-storage. Det har givet mulighed for at vi nu kan hente billeder fra vores digital kameraer, samt overføre musik til MP3 afspillere, og alt det andet vi normalt foretager os. USB mus, kræver dog stadig at man emulerer en PS2 mus, i sin BIOS.
Frem til og med, version 0.5.3 lignede GUI'et det fra AtheOS. Det var det samme GUI, bare med en desktop patch, der gjorde at man kunne flytte lidt rundt på ikonerne, på skrivebordet.
I 0.5.3 skete der for alvor noget, der gjorde Syllable mere behageligt at bruge; Vi fik nyt GUI, og den første release hvor det nye GUI fulgte med, var 0.5.4, i slutningen af 2004.
navnet er Dock, men det indeholder faktisk en hel del mere, idet at FileBrowser (samme funktion som Expolrer (ikke IE), i Windows, eller Nautilus i GNOME), er en del af det. Med denne kom også at man ikke længere aktiverer (mounter) sine drev fra en konsol, men gør det grafisk. En ny File Selector er også en del af denne "pakke".
Selve Dock understøtter plugins, som bl.a. bruges til at lave screenshots, styre den musik afspiller (ColdFish) der følger med, samt meget andet.
Der er også blevet gjort en indsats, for at lokalisere systemet, og oversætte det til andre sprog, end Engelsk. Der er stadig lang vej endnu, men den mest grundlæggende del af systemet (libsyllable), er lokaliseret og oversat. Det samme gælder en mindre række programmer, der bl.a. omfatter AEdit (en avanceret udgave af Notepad, fra Widows), samt ColdFish og MediaPlayer.
Der er oversættelser på fem sprog; Dansk, Polsk, Svensk, Nederlandsk, og Tysk. De mest komplette er listet først.

Den nærmeste fremtid

Den nærmeste fremtid, er naturligvis lidt svær at spå om, men jeg vil alligevel gøre et forsøg, baseret på hvad folk har fortalt, at de har af planer.
Som noget af det vel nok vigtigste kan nævnes at CUPS allerede er ved at blive ported, og at Vanders har printet en side, fra konsollen, ved at bruge en SAMBA printer. Ligeledes vil SAMBA blive mere integreret, og ikke bare en ekstern pakke. Planen ser ud til at være, at Syllable skal bruge SAMBA til fildeling, og meget skal gå galt, for at disse to ting (CUPS og SAMBA), ikke finder vej til den almindelige Syllable bruger, i 2006.
I omkring et år, er der mindst én der har arbejdet på WiFi support, men der er endnu ikke kommet noget brugbart ud af det. Det kan på ingen måde udelukkes, at det vil ske i 2006, men sandsynligheden kunne have været stører.
Med hensyn til webbrowsere, har Syllable altid lidt under at have en meget simpel, og primitiv grafisk browser, der har haft både stabilitets-, og hastigheds problemer. Dette er nu ved at ændre sig, da tyskeren Arno Klenke er i gang med at porte FireFox.
2006 bliver derfor året hvor Syllable vil få et vel afprøvet system, til fildeling, et vel afprøvet printer system, en ordentlig webbrowser, samt muligvis også support for trådløse netværk.
Der bliver også arbejdet på understøttelse af TV-Tuner kort, men hvor langt det er nået, er endnu ukendt, og selvom alt kan ske, så er 2007 nok det mest realistiske bud, på året Syllable brugere ser TV på computeren.

Hardware support

Hardware understøttelsen har allerede været omtalt en del, i det forgåendne, men der er stadig nogle få ting, der kan nævnes.
Der er en ganske udbredt understøttelse af grafikkort, idet der er (2D)drivere til 280 kort, og de resterende vil bruge en VESA2 fallback driver. Hvis et grafikkort ikke understøtter VESA2, så det ikke brugbart sammen med Syllable.
Med hensyn til lydkort, ser det ikke umiddelbart helt så godt ud, idet der kun er understøttelse for 36, men det er nok til at stortset ethvert onboard lydkort er understøttet, og det sker kun sjældent at folk klager over manglende understøttelse af deres lydkort.
Netkort er nogenlunde midt imellem, idet der er understøttelse for 106 af dem. Igen betyder det, at stortset ethvert netkort som almindelige brugere kan finde på at bruge, er understøttet. Dette gælder dog ikke for trådløse netkort, men som tidligerer nævnt, så arbejdes der på det, så det er et spørgsmål om tålmodighed.
ACPI er også på vej. Det klarede det ikke til version 0.6.0, men det kommer med stor sandsynlighed i 0.6.1, og det kan allerede nu downloades, og der er også rapporter om at det virker. Det er dog ikke helt færdigt.

Software support

Syllable gør brug af sit eget API, og sit eget grafiksystem. Det betyder at grafiske programmer, som f.eks. X-programmer, ikke umiddelbart kører. Der er heller ikke nogen QT eller GTK(+) port. Det skyldes til dels, at der er en modstand mod at benytte disse, da det kan hæmme brugen af Syllables egne systemer. Med tiden, når der er flere native Syllable programmer, så er det muligt at der vil ske en opblødning i den holdning, da det så ikke længere vil udgøre en trussel, men derimod være en stor hjælp.
Der ses faktisk allerede en vis opblødning, idet der nu findes en port af SDL, og denne vil muligvis blive inkluderet, i løbet af de næste releases. Der findes allerede Builder recipes i CVS (Builder er et system der bruges til (primært) at compile non-native programmer).
Situationen er at der er kun ganske få programmer, til Syllable, men hvis man er meget motiveret, så kan Syllable dog bruges som primært system. Det er dog ikke det samme som at det kan bruges som det eneste system, i øjeblikket. Hvis udviklingen fortsætter i dette tempo, så vil det ske, men ikke i 2006, og sikkert heller ikke i 2007.

The Syllable-way

Som med alle systemer, så er der nogle ting der helst skal gøres på bestemte måder, for at passe ind, sammen med resten.

En af disse ting, er hvordan man placerer sine programmer. I Syllable har man to grupper af programmer. Der er native programmer, og der er non-native programmer. Mange non-native programmer vil have en tendens til at sprede sig ud over over flere forskellige mapper. I Syllable skal programmerne "opføre sig ordenligt", hvilket vil sige at hvis du vil installere SDL, så skal det placeres i "/usr/sdl". For at holde sig til SDL eksemplet, så betyder det at man får strukturen "/usr/sdl/bin", "/usr/sdl/include", "/usr/sdl/lib", "/usr/sdl/man", "/usr/sdl/share". Det gør det er utroligt let at holde styr på hvor alting er, og dermed er det også nemt at fjerne igen.
Native programmer, og programmer der opfører sig som native programmer (f.eks. SDL spillet SYASokoban) skal kunne placeres hvor som helst, og stadig virke. Normalt vil man dog placere dem i "/Applications", hvilket svarer til "c:\programmer" i Windows. Ved at placerer dem dér får man en gevinst, ved at program menuen selv opdager dem. Hvis et program har en "os::Category" attribut der er sat til f.eks. "Games" så vil program menuen vise det i kategorien "Games". For den almindelige bruger betyder det, at man kan hente et program, pakke det ud, trække det over på "Applications" ikonet på skrivebordet, og så bare bruge det. Vil man af med det igen, så sletter man det, og det er dét. Sådan skal ethvert ordentligt Syllable program opfører sig. Hvis der ikke er sat en "os::Category" så vises programmet bare i kategorien "Other". Brugeren løber derfor ikke ind i problemer, hvis programmøren har glemt at definere en kategori.

Alle indstillinger foretages med grafiske værktøjer, og mange kan slet ikke klares ved at rette i obskure konfigurationsfiler. Det har dog ikke haft den, ofte sete, uheldige bivirkning at det er blevet uoverskueligt, at finde rundt i indstillingerne. Jeg har brugt Syllable i ~2 år, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har skullet pille i en konfigurationsfil, medmindre det var for at lave en LiveCD.

Syllable bruger fil-attributter, i stor udstrækning. Ovenfor beskrev jeg hvordan de bruges til at holde styr på program menuen, men de bruges også til f.eks. at holde styr på emails. Når man sender eller modtager en email, så skrives der en bunke attributter til filen (vi bruger mail-dir), der indeholder informationer om dato, emne, modtager/afsender, og mange andre ting.
Attributterne bruges også til mime-types, så systemet kan holde styr på filtyperne. Mange af programmerne registrere så hvilke filtyper de kan håndtere, samt hvor de (programmerne) er placeret. Hvis der ikke er nogen mime-type attribut, så vil den forsøge ud fra extentions, på samme måde som Windows. En mime-type har dog højest prioritet, så hvis du navngiver et PNG billede, "mit foto.txt" og det har mime-typen "image/png" så vil AView (billede fremvisnings programmet) starte. Uden en mime-type vil AEdit starte.

Men træerne gror ikke ind i himlen. Denne artikel er ikke skrevet på en Syllable maskine, for vi mangler en stavekontrol ;-(