Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Windows 8?

  • 60%Anvender det ikke
  • 21%Har installeret det, men anvender ikke Modern UI
  • 19%Har installeret det, anvender også Modern UI

De sidste nye indlæg

Kunne du tænke dig at gøre newz.dk endnu bedre.

Vi er nået langt de sidste 5 år, men det er nu tid til at søge flere folk til at hjælpe os med at gøre newz.dk til det største og bedste IT-nyhedssite i Danmark.

Vi har ikke samme ressourcer som andre kommercielle sider, men vi mener at vi sagtens kan være lige så gode hvis ikke bedre. newz.dk er baseret på frivillig arbejdskraft, og vi er som sagt nået langt, men skal vi endnu længere så skal der flere folk til.

Hvem søger vi?

Du skal være god til at formulere dig på skrift, have en naturlig lyst til at følge med i hvad der rører sig på den internationale og nationale IT-nyhedsscene. Du behøver ikke at have journalistgener, men du bliver ikke set ned på hvis du har :) Det vil være en fordel
hvis du har fulgt med på newz i et stykke tid så du har en idé om hvad vi står for, men det er ikke et krav.

Vi søger dedikerede folk der er villig til at ligge en hvis mængde tid i arbejdet. Der er ikke noget mere irriterende end at arbejde med folk der benytter NATO princippet (No Action Talk Only).

Hvad skal du lave?

Vi er et nyhedssite og derfor er indhold i form af nyheder naturligvis det vigtigste for os. Vi får nyheder ind fra vore brugere, men finder også mange selv. En del af arbejdet vil bestå i at finde og skrive nyheder samt at gennemlæse indsendte nyheder fra både brugere og andre admins, med henblik på fejlretning, fact-læsning og godkendelse. Har du mod på at skrive deciderede artikler så skal du ikke holde dig tilbage.

Hvorfor arbejde frivilligt for newz.dk?

Vi har ikke de store indtægter, og kan derfor ikke betale løn til vores crew, men de indtægter vi får ind går direkte tilbage i siden. Så alle udgifter du eventuelt måtte have i de opgaver du laver for newz.dk vil selvfølgelig blive betalt.
Det vigtigste er dog at det er lysten der driver værket, og at vide at man kan være med til at præge et af de største og bedste danske IT-sites.

Det er lige mig – hvordan kommer jeg i gang?

Det første du skal gøre er at skrive en mail til os, hvor du fortæller lidt om dig selv. Vi er ikke ude efter en gennemgang af alt hvad du har lavet siden første klasse i folkeskolen, men fortæl evt. om nogle af de ting du mener du kan bidrage med her hos newz og hvorfor du gerne vil være en del af holdet.

Send mailen til job@newz.dk.