Hvor tit køber du ny mobiltelefon?
newz.dk har eksisteret i nu næsten 8 år, en periode hvor sitet har udviklet sig fra at være et lille fritidsprojekt for 2 personer, til at omfatte pt. 10 personer, men stadig et fritidsprojekt. Siden har 3 ejere, som alle i dag bor i Kolding, men de andre som er med på holdet, bor rundt omkring i landet, bl.a. Aarhus og København.
Modsat de kommercielle IT-nyhedssider, har newz.dk aldrig haft nogen fastansat til at lave indhold på siden. Det har altid været brugerne og de som er med på newz.dk-holdet, som har skabt indhold til siden, et system som vi mener gør newz.dk unik her i Danmark. Med ca. 50.000 unikke læsere om ugen, kan det ikke være et helt forkert koncept.
Holdet bag newz.dk er i dag delt op i to mindre hold. Det mindste af disse er ”koderne”, som pt. består af 3 personer og varetager udvikling, vedligehold, design m.m. af sitet. Det andet og største hold er det ”redaktionelle” hold, som tager sig af indholdet på siden, hvor den primære opgave er at finde og skrive nyheder, samt godkende bruger-indsendte nyheder.
Fælles for dem er at vi er et site for IT- og teknologi-interesserede (nørder), så er det naturligvis ret vigtigt at dette har din store interesse. Det viser sig måske ved, at du allerede nu har en naturlig lyst til at følge med i hvad der rører sig på den internationale og nationale IT og teknologi-nyhedsscene. Yderligere skal du naturligvis kunne formulere dig godt på skrift. Det vil være en fordel hvis du har fulgt med på newz.dk i et stykke tid så du har en idé om hvad vi står for, men det er ikke et krav.
Vi søger dedikerede folk der er villig til at ligge en hvis mængde tid i arbejdet. Vi ønsker ikke personer, der kun har tid en gang imellem eller som stopper efter et par måneder.
Hvad skal jeg lave
Vi er et nyhedssite og derfor er indhold i form af nyheder naturligvis det vigtigste for os. Vi får nyheder ind fra vore brugere, men finder også mange selv. En stor del af arbejdet vil bestå i at finde og skrive nyheder, samt at gennemlæse indsendte nyheder fra både brugere og andre staffs, med henblik på fejlretning, fact-læsning og godkendelse.
Alle nyheder på newz.dk skal være skrevet med egne ord, så der er altså mere i det end blot at klippe og klistre fra andre sites. Har du lysten og modet til at skrive en artikel i ny og næ er du velkommen, men det vil ikke være din primære opgave.
Det vil være en fordel hvis du har interesse for og følger med i hvad der rør sig inden for et eller flere af disse områder:
Nyhederne som bringes på newz.dk, kommer i næsten alle tilfælde fra eksterne kilder, det er sjældent at vi selv har noget som er unikt for newz.dk, dette vil vi gerne lave om på. Har du derfor lysten og interessen for at lave artikler, så er det denne ”stilling” du skal søge.
Med artikel tænkes en lidt længere tekst, som kan omhandle alt mellem himmel og jord, dog inden for de områder newz.dk skriver nyheder om. Det kan være sig i form af interviews med branchefolk, udviklere og andre folk som kunne være spændende at få en snak med, gennemgang af aktuelle temaer, teknologier osv.
Da det vil være et nyt fokusområde for os, vil du være med til at opbygge idéen og konceptet om hvordan vi skal håndtere dette fremover.
Med ca. 50.000 unikke læsere om ugen, så vil det du laver bliver set af mange mennesker og din indsats er dermed med til at skabe en god oplevelse for dem. Skriver du artikler, laver interviews eller lignende materiale til sitet, står dig naturligvis frit for, at referere til dit arbejde her på sitet, skulle du kunne bruge det i andet øjemed.
Vi har ikke de store indtægter og kan derfor ikke betale løn til dig, men de indtægter vi har, bliver brugt på at gøre siden bedre. F.eks. så vil udgifter du eventuelt måtte have i forbindelse med opgaver du laver for newz.dk, selvfølgelig blive betalt. Dette kunne eksemplvis være i forbindelse med rejse og indgang til messer, foredrag og andre arrangementer. Når vi holder møder dækkes alle udgifter naturligvis også, transport, fortæring m.m. Indtægterne bliver yderligere anvendt til at forbedre sitet via nye servere og hosting. Alt i alt, så stræber vi altid efter at vores staff ikke har nogle udgifter i forbindelse med deres arbejde for newz.dk.
Det vigtigste er dog at det er lysten, der driver værket og at vide at man er med til at præge et af de største og bedste danske IT-sites.
Det første du skal gøre er at skrive en mail til os, hvor du fortæller lidt om dig selv. Vi er ikke ude efter en gennemgang af alt hvad du har lavet siden første klasse i folkeskolen, men fortæl om nogle af de ting du mener du kan bidrage med her hos newz.dk og hvorfor du gerne vil være en del af holdet. Har du referencer fra lignende arbejde, må du meget gerne vedlægge dette eller linke til det.
Send mailen til job@newz.dk. Vi vil løbende vurdere de indsendte mails.