I fredags bragte Børsen en indsigtsartikel under overskriften ” Stort spild i virksomheders videndeling” skrevet af Susanne Tholstrup. Konklusionen var, at der i både offentlige og private organisationer er gået inflation i netværk og vidensdeling med manglende struktur til følge. En fremragende artikel på mange måder. Og den satte gang i mine overvejelser omkring viden og information som fænomen.

Jeg er et menneske, som nyder at læse om afklarende strukturer og sammenhæng med konklusioner, der giver aha-oplevelser. Desværre tillader Børsens abonnementsmodel ikke, at jeg linker til artiklen, så du som læser må ta’ mine ord for pålydende, når jeg siger, at artiklen manglede operationelle konklusioner og dermed ikke imødekommer mit behov for et afklarende billede, jeg kan bruge fremadrettet.

Måske netop derfor oplever jeg ”Stort spild i virksomheders vidensdeling” som en artikel, der i sig selv eksemplificerer den inflation, som den prøver at beskrive. Men måske er det netop sådan med nyheder og information i dag – vi får sjældent operationelle konklusioner stukket ud, men må tage informationen for pålydende og bruge det, som vi bedst kan. Og der er bunker af information at vælge blandt – vi er selv herre over, hvad vi tager til os, og hvordan.

Er objektiv information ønskelig?
I øvrigt blev jeg for nylig stillet overfor en påstand om, at artiklerne på IT-dialog ligger på kanten mellem information og annoncer…

Selv om jeg personligt varetager den kommercielle side af IT-dialog, er jeg meget øm om vores redaktørs eneret til – ud fra journalistiske principper – at afgøre, hvad vi skriver om, og hvordan. Så da vi også tidligere har påpeget det vandtætte skot mellem det redaktionelle og det kommercielle, tager jeg mig det meget nær, når en læser er i tvivl om artiklernes informationsværdi og seriøsitet.

Vi skriver sjældent noget grimt om produkterne i vores nyhedsomtaler af produkter og løsninger. Dermed lægger læserne måske ikke mærke til, at der som regel heller ikke står noget rosende. Vi er overvejende faktuelle og skriver om, hvad produktet ifølge producenten kan, og hvad det er beregnet til. I den forbindelse skriver vi heller ikke, at et produkt er fremragende, førende eller lignende.

Gør subjektiv information livet lettere?
Men måske er det det ikke længere ønskeligt, at journalister er objektive? Måske er brugerne/læserne langt mere interesseret i den personliggjorte oplevelse? Hvis det er rigtigt, kunne det pege på, at vi som læsere ikke længere forlanger objektivitet fra medierne. Måske er det ikke nok, at journalistens kilde er subjektiv. Måske oplever man det ’mere seriøst’ i dag, hvis en journalist også giver sin egen mening til kende, så man dermed får en vinkel forærende, som man kan tage positivt eller negativt stilling til?

Vores redaktør, Torben B. Sørensen, påpegede, at man fx kan sammenligne ønsket om at få en mere subjektiv nyhedsformidling (hvis det da er et ønske) med fornøjelsen ved at læse anmeldelser: Når man læser en anmeldelse, ved man, at den ikke er objektiv. Det er en af grundene til, at man læser den. Og man læser den med to vinkler: Dels ud fra det værk, der anmeldes, dels ud fra anmelderen. Fx kan man kende en anmelder så godt, at man ved, at hans smag er langt fra ens egen. Så betyder hans positive anmeldelse måske ligefrem, at man går langt uden om værket.

Der er bloggere, som kan noget tilsvarende. Deres styrke ligger i en høj grad af indsigt i det, de skriver om. Derfor er de typisk også begrænset til et enkelt emneområde - ganske som anmeldere oftest er det.

Større informationsmængde kræver hurtigere stillingtagen
Jeg oplever grundlæggende, at begge forhold – Børsens artikel om vidensdeling og den nylige reaktion fra en af vores læsere – som et udtryk for to sider af samme sag. Eller måske skulle jeg snarere sige to reaktioner på ét og samme fænomen: Vi lever i en stadigt voksende mængde information, vi skal tage stilling til.

Tilbage i slutningen af 90’erne ghostwritede jeg en kommentar, der påpegede behovet for, at man som leder gav sine medarbejdere en ’rasteplads på informationsmotorvejen’. Men ak - der er ingen rastepladser i strømmen af information. Og i dag tror jeg snarere, at der er brug for personliggjort information, så modtageren lettere kan forholde sig til informationens betydning – afvise den eller tage den til sig.

Subjektiv information letter fordøjelsen
Børsens artikel peger på lederens sociale intelligens som en vigtig faktor i effektiv vidensdeling og udnyttelse af netværk. Jeg tolker dette i henhold til min egen teori. Personligt ser jeg nemlig evnen til at styre netværk – og dermed vidensdeling – som værende direkte afhængig af lederens (eller ledernes) evne til alt efter situationen at skifte mellem de to ”bevidsthedstilstande” møde og meta.

Med andre ord, så styrkes vidensdeling, hvis lederne er bevidst om, hvornår der skal gås i detaljer i forhold til den enkelte medarbejder og møde vedkommende på det personlige plan, og hvornår det er bedre med et helikoptersyn på helheden og i kommunikationen.

Jeg vil forsigtigt forsøge mig med følgende konklusion: Måske er der stigende behov for, at man som læser/vidensbruger får en subjektiv udlægning af informationsstrømmen – ikke fordi vi ikke gider at tage stilling, men netop i kraft af, at vi langt om længe er i stand til selv at tage stilling. Hvis konklusionen holder, er den objektive information blot hvid støj. Medens den information, vi tvinges til at tage stilling til, bidrager til vores viden og almene oplysning. Og dette er naturligvis noget, vi hos IT-dialog, der netop er distributør af viden, bør kigge nærmere på.