Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Windows 8?

  • 60%Anvender det ikke
  • 21%Har installeret det, men anvender ikke Modern UI
  • 19%Har installeret det, anvender også Modern UI

De sidste nye indlæg

Hurtig guide til hvor man kan sætte sit kryds hvis man er mod softwarepatenter

På søndag er der EU-valg. I Danmark ligger valgdeltagelse på omkring 50%. I følge en ny undersøgelse ved om halvdelen af disse ikke hvad de vil stemme. Derfor kan din stemme få stor betydning.

Et mandat "koster" over 100.000 stemmer, og normalt er der en stemmesluger på hver liste, som får betydeligt flere stemmer end de andre. Din stemme kan derfor næppe gøre nogen forskel på antallet af mandater og heller ikke
det første mandat. Men den kan gøre en forskel på, hvem der bliver valgt som nummer 2. Forskellen mellem nr 2 og nr 3 er ofte nogle få 1000 stemmer.

En af de sager, som vedrører IT-folk idag er softwarepatenter. Det er EU-parlamentet, der beslutter, om disse skal legaliseres i EU. Ønsker man ikke softwarepatenter kan man stemme sådan:

Ingen på liste A har klart meldt deres holdning ud. Det er derfor uvist om din stemme her er til gavn eller til skade.

På liste K, J, N, O og F er alle imod softwarepatenter. De fik alle sidst 0 eller 1 mandat. Din stemme gør her næppe en væsentlig forskel, men den gør helt sikkert ikke nogen skade.

Liste B's Camilla Hersom er klart mod softwarepatenter. Får de 2 mandater, så vil din stemme hjælpe til, at det bliver Camilla. Hvis Radikale kun får 1 mandat bliver det sandsynligvis den første på listen (Anders Samuelsen),
som ikke har nogen klar holdning.

På liste C har Kristian Kolind klart meldt ud mod softwarepatenter.
Desværre er han nummer 3 på listen. Topkandidaten Gitte Seeberg er for softwarepatentering, og får C kun 1 mandat (ligesom de har nu), så vil en stemme her næppe være gavnlig.

På liste V har Ellen Trane Nørby klart meldt ud mod softwarepatenter.
Ellen står ikke som den første på listen, men hvis Venstre lige som sidste valg får mere end 1 mandat, så vil din personlige stemme gøre forskellen på, om det bliver Ellen, der bliver valgt, eller en softwarepatentfortaler. Bliver Ellen valgt, trækker hun desuden en mængde listestemmer, som ellers ville være gået til en softwarepatentfortaler.

IT-lovgivningen i Danmark er under stor indflydelse fra EU, så under alle omstændigheder bør du stemme på søndag og stemme personligt - uanset hvem du stemmer på.

Ole Tange