Ghost Recon Onlines lukkede beta starter snartJourney er færdiglavet efter tre års udviklingXCOM: Enemy Unknown-udviklere skal alle have klaret X-COMFørste billeder fra videospilfilmen Wreck-It RalphNy Twisted Metal-trailer byder på forelæsning om våbenarsenaletKvindelig Shepard vises frem i ny trailerMere fra Unreal Engine 4 i år!
Google underholdningssystem rykker tættere påSalg af brugt digital musik er fokuspunktet i amerikansk retssag
Rygte: iPad 3 kommer den første uge i martsHvor tit køber du ny mobiltelefon?
Direkte oversat betyder begrebet ”luftgennemstrømning”. Airflow bruges til at beskrive, hvor nemt luften kan bevæge sig igennem kabinettet. Jo større airflow, jo bedre er gennemstrømningen, og jo større køling opnås der af komponenterne i kabinettet.
Måden, hvordan processoren er opbygget især med hensyn til placering af de forskellige transistorer og cachen, samt hvilke teknologier der er i processoren. Et vigtigt begreb indenfor dette er størrelsen på transistorerne, der i dag måles ved nm eller nanometer (En milliard-ende del af en meter eller 11.000.000.000 meter). Jo mindre transistorerne bliver, jo flere kan der placeres på samme areal, og jo mindre strømkrævende bliver chippen.
Computere er bygget op omkring det binære talsystem, hvorfor der kun findes to karakterer eller tal i systemet – 0 og 1. Bit kan enten være slukket (”0”) eller tændt (”1”), og det er sådan, at data lagres på harddisken og i rammene. En bit er altså det ene cifre, der fortæller, om den er slukket eller tændt. Selvom du selvfølgelig har mulighed for at benytte flere hundrede eller tusinde forskellige bogstaver, tegn og karakterer i bl.a. tekstredigeringsprogrammer, så omskrives alt til henholdsvis 0 og 1, før computeren kan arbejde med dem. Udgør kernen i alle computersystemer (med meget få undtagelser). Bit forkortes til ”b” (lille b).
En betegnelse, der benyttes, når processorer sælges alene. ”Bulk” betyder, at processoren sælges uden medfølgende CPU-køler, ”box” betyder med en CPU-køler. Priserne er tit ens, så box-versionen er klart at foretrække.
Kaldes også undertiden ved det engelske udtryk ”motherboard”, som er langt mere sigende. Bundkortet er (meget) groft sagt en stor printplade, hvor alle andre komponenter sættes fast eller tilsluttes. Bundkort har både ”passive” og ”aktive” egenskaber, idet bundkort både sørger for, at alle andre komponenter kan kommunikere indbyrdes, har adgang til hukommelsen m.m. (dvs. passive), ligesom der på moderne bundkort også har integrerede lydkort og netkort m.fl. (dvs. aktive).
1 byte er 8 bit, men ellers følger de samme system som bit. Byte skrives dog som ”B” (stort b), og derfor er følgende formel matematisk korrekt 1 B = 8 b. Hvis du bl.a. har undret dig over, hvorfor du cirka downloader 10 gange langsommere, end din forbindelser tillader, så skyldes det, at Windows-pc’ere måler hastigheden i byte, mens internetudbyderne opgiver hastigheden i bit, så den ser 8 gange så stor ud.
Betyder intern hukommelse og benyttes både i processoren og harddisken. Hvis man taler om CPU’er, og denne kun har én kerne, så har processoren ligeledes normalt kun et niveau af cache (L1), mens hvis den har to kerner, så har den også to niveauer af cacher (L1 og L2), ved fire kerner har processoren tre niveauer (L1, L2 og L3) og så fremdeles. I cachen lageres de mest brugte informationer og beregninger, således at processoren ikke hver gang skal hente dem fra de meget langsomme komponenter, harddisken eller rammene. Tommelfingerreglen er, at processoren bliver hurtigere jo mere cache, som den har, men kun til en vis grænse. Hertz’ene spiller stadig den største rolle.
Ved harddiske er princippet stort set det samme, men her er cachen er del større, en del langsommere og så har den kun ét niveau af den. Cachen benyttes her blot til at opbevare informationer midlertidigt, når man flytter data rundt på på harddisken.
Kernen i bundkortet, og som navnet antyder, så er det en samling af chips. Chipsettet sørger i praksis for kommunikationen mellem alle computerens dele, der som sagt er tilsluttet bundkortet. Chipsets opdeles i to underinddelinger, der hver styrer deres komponenter ”Northbridge” (nordbroen) og ”southbridge” (sydbroen). Chipsets navngives eksempelvis med 650i, 670i og P35. Nvidia benytter sig af de første to navne, mens Intel bl.a. laver det sidste chipset. For Nvidias vedkommende betyder 670i, at det er den 6. generation af chipset (”6”), at det er den bedste model (”70”), og at det er til Intel-processorer (”i”). Chipsettene sælges til underleverandørerne (Asus, ASrock, BFG osv.), som dernæst bygger chipsettene ind i bundkortet og kalder dem ved deres egne navne. For at gøre en kort historie lang så skal man kun fokusere på chipsettet og dets funktioner. Her gælder tommelfingerreglen, at jo dyrere det er, jo bedre og/eller jo flere funktioner har det.
Cyklus eller omgang. Clock er et andet begreb for, hvor mange hertz en vis komponent kører ved. Når man således snakker om, hvor højt en enhed er ”clocket”, så mener man, hvor mange hertz den kører ved. Ved ”overclockning” forstås, at man skruer frekvensen højere op på rammene, processoren eller grafikkortet, end den havde standard.
En betegnelse for Intels nyeste generation af processorer (Se ”Kodenavne”). ”Core 2” står for, at det er anden generation af serien, mens ”Duo” betyder, at serien omfatter dual core-processorer. Processorer med 4 kerner hører derfor under Core 2 Quad.
”Double Data Rate”. Den mest almindelige form for ram, som bruges i moderne computere. En videreudvikling af SD-ram, der kun bar data én gang per svingning (Hz). DDR-ram bærer data både ved bølgedal og bølgetop, dvs. ved samme antal hertz leverer den dobbelt så mange data (Se ”RAM”).
De fleste chipset understøtter nu dual channel til DDR-ram, som betyder, at der nu er to kanaler eller forbindelser mellem rammene og processoren. Med ét har det altså lykkedes producenterne at fordoble overførselshastigheden af data mellem disse komponenter.
En angivelse af både bundkortets form og den størrelse, som et kabinet understøtter. ATX og MiniATX er langt de mest udbredte. Intels BTX nyder ikke så udbredelse, men det har ikke stoppet andre producenter at lave andre formfaktorer, som skulle være bedre grundet den teknologiske udvikling.
”Front Side Bus”. Den hastighed, som Processoren kommunikerer med resten af systemet gennem bundkortet. Jo højere, jo bedre.
For få år siden herskede der den tro blandt computer-interesserede og andre almindelige mennesker, at antallet af hertz stod i direkte proportion til hurtigheden af en processor, men dette var langt fra virkeligheden. Opgørelsen af Hz eller kernehastigheden er godt nok en af de vigtigste parametre for måling af en processors hurtighed, men det er ikke det eneste. Man skal bl.a. også vurdere FSB, cachens størrelse, arkitekturen og de understøttede teknologier. Det var af denne grund, at AMD begyndte at navngive processorer bl.a. med betegnelsen ”AMD XP 3200+”. Denne processor var bygget over Barton-kernen og kørte kun ved 2,2 GHz. Tilnavnet ”3200+” var således et tegn til eventuelle købere, at processoren var ligeså hurtig som en tilsvarende Intel-processor, der kørte ved 3,2 GHz. Denne påstand var også generelt accepteret i slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne, da Intel havde for vane reklamere for, at deres processorer var bedre udelukkende, fordi de var hurtigere.
Det engelske udtryk for alle de komponenter, som computeren består af. Som navnet hentyder til, så gælder det alle de ”hårde” produkter modsat softwaren.
Svingninger per sekund. En vigtig information om både processorens og grafikkortets evne til at beregne informationer, der bl.a. måles i hertz (Hz). I dag er hastighederne så høje, at en normal processor arbejder ved 1,5-3,0 GHz. For andre informationer se ”gigahertz-myten” og det metriske prefix-system.
Når enten Intel eller AMD lancerer en ny serie af processorer, så navngives de med kodenavne (eller tilnavne). Conroe er således en del af Core 2 Duo-serien ligesom Allendale og Penryn, der henholdvis er en generation ældre og yngre end Conroe.
I stedet for at sætte nuller på et tal i en uendelighed benytter man sig af det metriske prefix-system til at holde tallene overskuelige. I computerverdenen benytter man sig mest af kilo (dvs. 1 KB = 1.000 byte), mega (dvs. 1 MB = 1.000 KB = 1.000.000 byte) og giga (dvs. 1 GB = … = 1.000.000.000 byte), men de første harddiske med 1 terabyte (1 TB = … = 1.000.000.000.000 byte) er begyndt at komme på markedet nu. Benytter sig af titalssystemet.
Alle former for drev, der benytter en laser eller anden optisk løsning til at aflæse data fra en disk. Normalt hører diskettedrevet ikke under denne betegnelse.
Begrebet er en omskrivning af PCI Express (Som ligeledes kan skrives på mange måder). PCIe er afløseren til AGP, der før var standarden til at forbinde grafikkortet med bundkortet. Den normale PCIe-hastighed er 16x, men ved SLI-løsninger bruges i nogle bundkort en 16x-port og en 8x-port, som kan forringe hastigheden. Der produceres dog stadig grafikkort og bundkort, der kan benytter sig af APG, selvom PCIe benyttes i tæt på 100% af alle nye computere. Denne artikel vil kun fokusere på denne teknologi og ikke APG.
Det vigtigste stykke hardware i en computer. Det er den enhed, som udfører de fleste beregninger. Kaldes undertiden også for en CPU (”Central Processing Unit”). I dag består de fleste modeller af flere processorkerne – gerne to (og så er det en dual core) eller fire (quad core). Processoren har ligeledes en FSB, der er dens forbindelse til resten af systemet gennem bundkortet og en cache, der er processorens interne hukommelse. Den vigtigste opgørelse er kerne-hastigheden, der findes ved at gange bus-hastigheden (den reelle hastighed, som bussen og derved kernen arbejder ved) med multiplier’eren (se nedenstående billede). Processoren er bygget op omkring en arkitektur, der bestemmer transistorernes placering, størrelsen på transistorerne m.m., og denne er vigtig for hurtigheden og effektforbruget. Producenterne har for vane at kalde hver ny processor ved et nyt navn (Se mere under ”Kodenavn”), men grunden til, der findes processorer med samme tilnavn og forskellige kernefrekvenser, er, at multiplier’en forøges, hvorfor man bl.a. kan opleve Conroe-kerner med både 2,40, 2,67 og 3,00 GHz i kernehastighed.
Her kan ses et billede af informationerne af en Intel Core 2 Quad Q6600. Ved hjælp af analyseprogrammet CPUz er det muligt at få oplyst alle relevante data omkring ens processor, bundkort og ram. Det er bruges især til at dokumentere hastigheden, hvis man har overclocket den, hvis man har hardwareproblemer og skal oplyse processorens informationer, eller hvis man bare generelt er nysgerrig og vil vide lidt mere om de komponenter, som man har købt.
”Redundant Arrays of Independent Disks” eller overtallig opstilling af uafhængige diske. En teknologi til at forbinde flere harddiske i et system, hvor data skrives og læses efter et andet princip end et simpelt disksystem. For at undgå at bruge hele artiklen på alene at beskrive denne teknologi, så kan harddiske opstilles i forskellige modeller, der hver har sine styrker og svagheder – og disse kaldes så RAID. (Passende er forkortelsen ”raid”, som i bedste fald kan oversættes til plyndringstogt eller lynangreb. RAID-teknologiens primære forhold er nemlig at forøge enten skrive- eller læsehastigheden, opnå en større datasikkerhed eller begge dele.)
”Random Access Memory”, ram eller hukommelsen. Et midlertidigt datalager for processoren og grafikkortet, hvor større filer placeres. På engelske beskrives ram som ”volatile memory”, og som bedst kan oversættes til omskiftelig, idet alle data slettes, når strømmen slukkes. Modsat af denne type eksisterer flash-hukommelsen såsom USB-nøgler, der bevarer data, selv efter strømtilførslen slukkes.
DDR2-800 PC6400 er en meget udbredt type ram i dag. ”DDR” står som sagt for ”Double Data Rate”, ”2” er for den anden version af denne type ram, ”800” står for 800 MHz, mens ”PC6400” henviser til, at den kan leverer 6.400 MB data per sekund. De to sidste faktorer er afhængige af hinanden, da den ligeså almindelig, men mindre type hedder DDR2-667 PC5300. (Videre læsning kan findes på følgende link hos Tom’s Hardware Guide.)
”Serial ATA”, ”Serial Advanced Technology Attachment” eller seriel, avanceret teknologisk tilslutning. Er en videreudvikling af P-ATA, hvor P’et står for parallel (Hvis du vil have uddybet dette, så spørg din fysiklærer). S-ATA er første generation af teknologien, og den kaldes undertiden også for SATA150, hvor tallet bagefter henviser til, at teknologien kan overføre 1,5 Gb data i sekundet (dvs. 0,19 GB i sekundet). Den næste generation, som er den mest udbredte i dag, kaldes for SATA 2 eller SATA300, da den kan overføre 3,0 Gb data i sekundet. Bruges i dag til at forbinde harddiskene og de optiske drev til bundkortet, og den kan kendes på de karakteristiske, små røde kabler, modsat PATA’s store grå/sorte kabler, der var væsentligt bredere og sværere at have med at gøre i et kabinet.
Nvidias teknologi til at forbinde to eller flere ens grafikkort i et system. Det er en kompliceret teknik, der ligger bag metoden, men det betyder, at hvis bundkortet understøtter det, så kan man købe nøjagtig det samme grafikkort og forbedre hastigheden. Dog er det tit billigst og bedst at købe et nyt og bedre grafikkort, så SLI er sjældent anbefalesesværdigt. Den tilsvarende teknologi fra AMD hedder CrossFire, og de er ikke kompatible med hinanden.
Modsat hardwaren dækker denne betegnelse over alle de immaterielle, ”bløde” eller digitale produkter – dvs. elektroniske programmer til computeren. Under denne betegnelse finder man bl.a. styresystemet (Operating System eller OS), der styrer computeren. Det mest udbredte er Microsoft Windows, men dækker naturligvis også over Apples Mac OS X og forskellige gratisløsninger såsom Linux-distributionerne. Af andre vigtige softwaretyper kan nævnes drivere (”kørere”), som er et program, der har det ene formål at sikre, at et bestemt stykke hardware kan køre sammen med styresystemet og andre programmer. Derfor findes der drivere til bundkort, grafikkort osv.
”Socket” eller sokkel, hvor processoren placeres i bundkortet. Soklen er det eneste bindeled mellem processoren og resten af systemet. Intel og AMD benytter sig af forskellige designs, henholdsvis Intels LGA775 (tallet står for antallet af pins) og AMD’s AM2 (1207 pins), AM2+ (ligeledes 1207 pins, men teknologien er en smule ændret) og det fremtidigt AM3.
”Thermal Design Power” eller maksimal effektforbrug. Et teknisk begreb for at definere forbruget af watt (W) ved maksimal belastning. Denne information, der normalt måles på processoren og grafikkortet, bruges til at vurdere, hvor stor en strømforsyning man skal have.
Henholdsvis Nvidias og AMD’s forsimpling og effektivisering af grafikkortchippene. Før benyttede man sig af tre forskellige ”processorer” (i mangel af bedre ord) til at udføre forskellige grafiske opgaver, henholdsvis vertex-, geometri- og pixel-shaders, men ved at designe én processor eller shader, der kunne løse alle tre opgaver, så kunne man forøge et grafikkorts effekt massivt, da man sikrede sig, at alle enheder arbejdede maksimalt. Grafikchippen består som beskrevet andet sted af transistorer, og disse er derefter inddelt i shaders/processorer. Antallet af transistorer i moderne grafikkort nærmer sig 1 milliard, mens der er op imod 320 shaders/processorer i moderne grafikchip.
