Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 56%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger

De sidste nye indlæg

Vores danske landsmænd fra gamerhardware-holdet SteelSeries har med deres seneste serie af muse trukket inspiration fra den asiatiske del af verden, specielt når det er kommet til navngivningen af deres produkter – heriblandt Kinzu og Xai – og nu er tiden kommet til at møde, hvad holdet kalder mesteren over dem alle; SteelSeries Sensei.
Sensei bryster sig – som adskillige af sine forgængere – ved at være udviklet i samarbejde med en lang række af verdens bedste gamere fordelt ud over de mest populære e-sports-titler på markedet i øjeblikket; heriblandt Fnatic, SK, EG, Na’Vi, EHOME og TyLoo. Det er selvfølgelig alt sammen meget fint, men spørgsmålet er så, hvordan ”mesteren” klarer sig i hånden på en konkurrenceglad amatør-gamer, og netop det blev undertegnedes umiddelbare mål at nå frem til, da jeg fik tilsendt min egen lille mester af SteelSeries for en måneds tid siden.

Hardware – De kolde facts

  • Ergonomisk, symmetisk form og størrelse optimeret til alle gamergreb: ”Palm”, ”Claw” og ”Swipe”
  • 8 knapper – 7 programmerbare
  • CPI: 5.700 – x2 med DCPI 11.400
  • Laser-sensor – 10,8 megapixel med op til 12.000 FPS og kan håndtere bevægelser på op til 150 IPS (Inch Per Second)
  • 32bit ARM-CPU – kan lagre op til fem profiler
  • Tre store teflon-fødder – Dækker 16 % af bunden
  • Justerbare farver på tre områder – 16,8 millioner farvevalg
  • LCD-skærm til personlige bitmaps – 128x32
  • Understøttet af SteelSeries Engine
  • 2 meter kabel
SteelSeries Sensei med sin flotte krom-ryg

SteelSeries Sensei med sin flotte krom-ryg

Ergonomi og design - Stilfuldt og personligt
Det første man ser, når man beskuer Sensei’en er det mørke sølv/krom-finish, der pryder hele musens ryg, såvel som siderne, der er beklædt med en gummiagtig plastikflade. Umiddelbart fik jeg kedeligt flashback til den klassiske Intellimouse Explorer 3.0, som jeg desværre fandt en smule plastisk skrøbelig såvel som at være en mus, der, trods sine store teknologiske kvaliteter, formåede at samle utrolig meget sved op fra håndfladen – hvis man ellers er blandt de gamere, der døjer med den slags. Jeg blev dog umådeligt positivt overrasket, da jeg tog mit første greb om Sensei’en. For det første virker musen utrolig robust i hånden, da musens kampvægt på 102 gram giver en solid fornemmelse af en god, men ikke for stor, håndfuld. De gummiagtige sideflader giver et fantastisk greb om musen, hvilket er med til at øge præcisionsevnen, mens det symmetriske design ikke blot gør musen optimal for både højre og venstrehåndede, men også er med til at sørge for et utrolig velbalanceret tyngdepunkt, der i sidste ende favoriserer den kræsne og konkurrencemindede gamer.
Kender man til SteelSeries Xai så er der med Sensei tale om en minimalt større mus. Det er et godt pejlemærke for de, der har haft med de foregående muse, Xai og Kinzu, at gøre, og efter at have haft et par venner – både af han- og hunkøn – inde over musen, så kan jeg berolige med, at Sensei’en falder i god jord hos alskens størrelser af hænder.

Software – SteelSeries Engine
Med til enhver seriøs mus kommer også seriøs software. Mens et højt DCPI-tal (Double Counts Per Inch) på 11.400 altid ser godt ud på papiret, så er det med den dertilhørende software, at musens tilpasningsmuligheder for alvor kommer på prøve for at skille sig ud fra mængden. Netop med Sensei er sloganet da også, at vi har at gøre med den mest tilpasselige gamingmus nogensinde, og det er der bestemt også lagt op til med holdets software SteelSeries Engine.

SteelSeries Engine med de mange profiler og justerbare instillinger

SteelSeries Engine med de mange profiler og justerbare instillinger

Softwaren er hurtig til at opfange, hvilken mus den har med at gøre, og så snart Sensei’en er registreret er det bare med at dykke ned i mulighederne. Som udgangspunkt byder softwaren på en række predefinerede profiler, der blot virker som pladsholdere for de profiler, man ønsker at kæde til sine favoritspil. Disse profiler kan kædes til en række .exe-filer, så musen, meget smart, automatisk bruger ens personlige opsætning til et eller flere spil. Hver profil kan sættes op til at have to forskellige (D)CPI-instillinger, der hurtigt kan skiftes imellem ved tryk på CPI-knappen bag musens scroll. Musens scroll, CPI-diode og ryg-logo kan indstilles efter personligt valg af farve og virker perfekt som indikator til de forskellige profiler – eller blot ens yndlingsudtryk alt efter humør eller stil. Deruover kommer så SteelSeries fire specielle indstillinger, hvor softwaren for alvor skiller sig ud fra den gennemsnitlige mus:

  • Freemove 1-10 – Korrigerer eventuelle dårlige aflæsninger på visse overflade.
  • ExactAccel 1-10 – SteelSeries udgave af acceleration, der kan øge CPI’en ved hurtigere bevægelser og dermed gør det nemmere at flytte musen over et langt stykke hurtigere.
  • ExactAim 1-10 – En opposition til accelerationsindstillingen, hvor CPI’en automatisk nedsættes ved langsommere bevægelser for at øge mulighede for at fokusere på sit mål.
  • ExactLift 0-100 % - Korrigering af afstanden (1-5 mm) på, hvornår musen skal reagere på sin underflade, hvilket er med til at gøre musen optimal til den store variation af underlag, der findes.

Som man kan se, så er der ikke blot tænkt over, hvem Sensei’ens ejermand er, men også i hvilket samspil den skal fungere, og jeg kan kun rose SteelSeries for at fokusere på netop sidstnævnte i forhold til de mange forskellige underflader, der efterhånden florerer på markedet. Umiddelbart vil accelerationsindstillingerne måske virke overflødig for mange garvede shooter-fans, men man skal ikke lade sig narre af de små subtile ændringer, der kan være med til at ændre ens spiloplevelse via endnu større præcision i kampens hede – undertegnede oplevede i hvert fald en stor forbedring i sin shooter-oplevelse, men mere om det senere.

For selvom softwaren med sin tilhørende mulighed for at opsnappe statistikker og lave profilbaserede makroindstillinger, så er det også her, at jeg har måttet sande, at SteelSeries måske ikke er helt på plads endnu. Der mangler generelt information omkring de forskellige indstillinger. Uheldigvis kunne jeg ikke tilgå softwarens brugervejledning og dets interface bød ikke på tooltips, der kunne forklare mig om de førnævnte features. Farveindstillingen er utrolig lækker, men trænger til en overhaling, da den kun byder på 10 predefinerede farver og ikke mulighed for at gemme yderligere, finde den seneste eller indtaste farvekoder, hvorfor man må gætte sig frem, hvis man vil ud over de førnævnte 10.

Bunden byder på en unik mulighed for at skabe sin egen lille bitmap til at pryde det lille LCD-display

Bunden byder på en unik mulighed for at skabe sin egen lille bitmap til at pryde det lille LCD-display

Som prikken over det famøse ’i’ har SteelSeries skabt en lille genial opfindelse i form af et lille LCD-display i bunden, hvor man kan skabe sit eget lille greyscale-billede, der kan være med til at gør ens Sensei personlig, unik og samtidig fungere som menu for de fem profiler, der kan gemmes på musens CPU – dertil understreger SteelSeries også, at det gør det noget nemmere at opdage, hvis der er en, der har hugget ens mus til et LAN (hvis man ellers finder frem til den skyldige).

Spil - som en fisk i vandet
Men lad os komme nærmere ind på det, det hele handler om: Spillene. Hvordan klarer Sensei’en sig egentlig i det, der skulle være dens rette element? Ja, jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at jeg sjældent har været så glad for have en mus i hånden, når jeg åbner et spil, som jeg har i skrivende stund. Efter at have været forbi en stor variation af muse fra både Razer, Microsoft og Logitech, så er der meget få, der kan komme op på siden af Sensei, når det kommer til både kontrol, præcision og ergonomi. Over den seneste måneds tid har jeg fået testet musen i en omfattende række spilgenre, fra de fart- og præcisionskrævende FPS og RTS til de knap mere sløve og udholdende MMO og action-RPG, og jeg har endnu ikke fundet et spil, hvor jeg ikke fandt musen noget nær perfekt til forholdet.

Counter-Strike 1.6 har altid været den ultimative muse-prøve for mit vedkommende. Det er uden tvivl det spil, jeg har spenderet flest timer på i mit stadig forholdsvis korte liv, og derfor var en tilbagevenden til netop dette spil efter nogen tids pause også min ultimative prøve for musen. Jeg indtog den første og bedste danske server, jeg kunne komme i nærheden af, og efter en lille smule fiflen med musens CPI-indstillinger gik der ikke lang tid, før jeg ramte både bedre og mere præcist - læs: headshot på headshot - end jeg husker at have gjort før i tiden. Her skal Sensei'ens teflon-fødder have store dele af kreditten. I samarbejde med mit yndlingsunderlag - den gode gamle Qpad - kører musen gnidningsfrit ved enhver bevægelse, mens de føromtalte gummisider giver perfekt kontrol over, hvornår man har nået sit mål, i dette tilfælde hovedet på modstanderen. Jeg fik ligeledes succesfuldt testet musen på SteelSeries klassiker SteelSeries 5L såvel som den gode gamle lakerede egebordplade, der faktisk også agerede forholdsvist godt underlag.

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at jeg har brugt et tocifret antal timer på at "click-click-clikity-clicke" mig igennem Diablo 3-betaen såvel som op til omkring 10-12-timer lange Star Wars: The Old Republic-sessioner, hvor jeg på intet tidspunkt følte ubehag eller oplevede problemer med Sensei'en.

Umiddelbart mest anvendte spil brugt til testen:

  • The Old Republic (Beta)
  • Rage
  • Counter-Strike 1.6
  • StarCraft II
  • League of Legends
  • Red Faction: Armageddon
  • Diablo III (Beta)

Konklusion
SteelSeries skal roses for at have skabt en ergonomisk, stilfuld, men stadig personlig, mus, der ikke på ét eneste tidspunkt i løbet af denne månedslange test har slået ud - præcisionen er simpelthen bare på plads.

Det eneste sted det umiddelbart halter for SteelSeries er med deres SteelSeries Engine, der stadig lider af små børnesygdomme, men som heldigvis er blandt de lettere ting at rette op på igennem en software-opdatering, der angiveligt allerede skulle være godt på vej.

Som med så mange andre muse, så kræver Sensei den vanlige tilvænning ved ethvert skifte af mus, men når man har vænnet sig til den, så får nok svært ved overhoved at overveje at skulle have en anden mus i hånden igen.

Sensei betyder som bekendt mester eller lærer, og mens man ikke umiddelbart bliver en mester af at holde i dette lille stykke vidunder, så er man bestemt et ret godt stykke af vejen, når SteelSeries nyeste påfund har indfundet sin plads ved siden af keyboardet - og som en god ven så ofte minder mig om "Gå aldrig ned på udstyr!".

Godt arbejde SteelSeries!

SteelSeries Sensei er set på nettet til en pris af 550,-