mboost-dp1

newz.dk

Arkiverne: Uge 41 – for 5 år siden

- Via newz.dk - , redigeret af Avenger-

For 5 år siden:

I august 2005 dukker der en lidt anderledes nyhed op, end man ellers ville forvente. Grunden var, at adgangskoden til en skribent-konto var blevet kompromitteret af den danske hackergruppe Team Gilmore Girls, der udnyttede dette til at ændre i nyheder på forsiden og i stedet for nyhedsteksten skrev personlige kommentarer. Dette resulterede, i at newz.dk var nede for en kort stund, imens siden blev undersøgt for sikkerhedsfejl, og alle kodeord for skribenter blev ændret.

Team Gilmore Girls havde imidlertid været på spil hos en hel række af forskellige sider, bl.a. SwanLee.dk og coolhunter.biz. I samarbejde med sidstnævnte udlovede newz.dk derfor en dusør på 20.000 kr. for beviser, der kunne føre til pågribelsen af personerne i gruppen.

Kommentarer til denne nyhed kom der mange af, hele 439, men spor i sagen udeblev, og personerne bag blev aldrig pågrebet. Senere samme år kom det frem, at en person hos DK-CERT havde givet politiet oplysninger om mindst to af gruppens medlemmer, men at politiet ikke kunne stille noget op, da det var svært at bevise personernes skyld.

Gruppen fortsatte derfor aktiviteterne, og på juleaftensdag i 2007 blev newz.dk atter ramt, da en liste på over 5000 brugere med dertilhørende e-mail-adresser og passwords blev lagt ud på nettet af Team Gilmore Girls, der havde fået fat i et ældre databasedump fra siden.

I 2008 kom det frem, at et tidligere medlem havde tilbudt politiet oplysninger om de andre gruppemedlemmer samt beviser for deres ugerninger, men at politiet ikke mente, de havde ressourcer til at tage sig af det.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
17. okt. 2010 16:23
Topic skrev:
I 2008 kom det frem, at et tidligere medlem havde tilbudt politiet oplysninger om de andre gruppemedlemmer samt beviser for deres ugerninger, men at politiet ikke mente, de havde ressourcer til at tage sig af det.


...hvilket bare beviser hvor latterligt langt bagude Danmark er med bekæmpelsen af IT kriminalitet :-)
Gravatar #2 - BeLLe
17. okt. 2010 16:34
Hvis man anmelder noget kriminelt og overdrager diverse beviser til politiet SKAL de så ikke tage sig af det? - I det mindste lave en rapport som de så kan henlægge i et eller andet arkiv
Gravatar #3 - TuxDK
17. okt. 2010 16:41
#2

Jo, og den rapport har fortalt at sagen ikke har prioritet og der ikke er ressourcer til at efterforske den.

Hvis der en dag bliver tid, så er der nogen der vil kigge på den...måske.

Bureaukrati ftw.
Gravatar #4 - done
17. okt. 2010 17:20
Hacker er en sjov type, for dem kan man både hade og elske på samme tid.

Syntes i sær det er cool når Hackere går efter andre kriminelle grupper som børneporno sider eller som det skete for den antipiratvirksomhed i england hvor de fik offentlig gjort deres mail korrespondance så man rigtig kunne se hvor kriminelle der er simpelt hen bare skæbnens ironi og mega morsomt.

Der hvor bægeret flyder over er at lave et angreb på nogle bare fordi man kan og simpelhen bare udgør en chikane for en lang række menesker ud nogen egentlig grund er bare for sørgeligt.

Gravatar #5 - AlienDK
17. okt. 2010 17:26
#4: ACS:Law havde selv været så dumme at ligge et rar arkiv med emails på deres site. Dvs. != hacking.
Gravatar #6 - squad2nd
17. okt. 2010 18:12
Det her var aldrig sket hvis newz.dk havde benyttet sig af NemID!
Gravatar #7 - JoeX2
17. okt. 2010 19:07
squad2nd (6) skrev:
Det her var aldrig sket hvis newz.dk havde benyttet sig af NemID!


Hvis man logger på newz hver dag via NemID, hvor ofte skal man så have et nyt nøglekort?

Gravatar #8 - zymes
17. okt. 2010 19:57
JoeX2 (7) skrev:
Hvis man logger på newz hver dag via NemID, hvor ofte skal man så have et nyt nøglekort?


Hvis det kun er én gang om dagen, og man ikk bruger det til andet, så ca. hver fjerde måned :P
Gravatar #9 - vandfarve
17. okt. 2010 21:25
zymes (8) skrev:
Hvis det kun er én gang om dagen, og man ikk bruger det til andet, så ca. hver fjerde måned :P


Hvis ikke jeg formår at have computeren stående tændt, så jeg er logget på ad længere tid af gangen, så kan jeg sagtens logge på 6-10 gange i løbet af en dag.

Jeg vil derfor bruge sådan et papkort urimeligt hurtigt. :)
Gravatar #10 - woodydrn
17. okt. 2010 21:36
squad2nd (6) skrev:
Det her var aldrig sket hvis newz.dk havde benyttet sig af NemID!


LOL :) De hackede sig også ind på psychedelia.dk da en bruger døde af en overdosis og lavede grin med det. Ret lamt, men hvis politiet ikke ville tage sig af det, må det jo være politimesterens søn ;)
Gravatar #11 - Slettet Bruger [2827078746]
17. okt. 2010 22:44
http://www.ljgt.dk/newz/

Der er screens af "det hele". :)
Gravatar #12 - MOA
18. okt. 2010 00:10
Jeg vil godt komme med en tilståelse... det er med Gilmore Girls...


Jeg har faktisk set et helt afsnit af Gilmore Girls. :-(
Gravatar #13 - squad2nd
18. okt. 2010 00:18
#12
Jeg kan personligt se igennem fingre med, at newz.dk er blevet hacket af TGG... men at offentligt fortælle at man har set serien Gilmore Girls, er fuldstændig utilgiveligt.
Gravatar #14 - andeo
18. okt. 2010 06:24
Jeg tænker bare, er der virkelig gået 5 år :) Kan godt huske vi fik en e-mail om at vi skulle ændre vores adgangskode dengang.
Gravatar #15 - done
18. okt. 2010 07:05
Jeg vil godt komme med en tilståelse... det er med Gilmore Girls... Jeg har faktisk set et helt afsnit af Gilmore Girls. :-( skrev:


Klart du har, MacFanboy :P

Nej spøg til side, hver mand sin smag, men den lå lige til højre benet ;)
Gravatar #16 - HenrikH
18. okt. 2010 07:34
#9: Den vil vel ikke holde siden i live med NemID? Efter fem minutter, uden at foretage dig noget aktivt på siden, logger den dig vel ud :-P
Gravatar #17 - MOA
18. okt. 2010 07:46
#15 I did I did!

Det er altså bare et frugtfirma jeg har som logo?!?!?!?!! :P
Gravatar #18 - Athinira
18. okt. 2010 10:43
X3N4T3 (11) skrev:
http://www.ljgt.dk/newz/

Der er screens af "det hele". :)


Haha, postede faktisk en kommentar med min gamle bruger "arrow" på et af billederne :-)

http://www.ljgt.dk/newz/newz-indlaeg1.png

Kan ikke engang huske hvad Lokitorrent-dramaet var :/
Gravatar #19 - skiderik1337
18. okt. 2010 14:15
andeo (14) skrev:
Jeg tænker bare, er der virkelig gået 5 år :) Kan godt huske vi fik en e-mail om at vi skulle ændre vores adgangskode dengang.

Det er skam også kun knap tre år siden (24. december 2007) - men det er fem år siden deres "angreb" på newz.dk, swanlee.dk og så videre. :-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login