mboost-dp1

newz.dk

Apple ville have $30 for en Samsung-mobiltelefon

- Via All Things Digital - , redigeret af Net_Srak

I retssagen mellem Apple og Samsung, har Boris Teksler fra Apple vidnet om, at Samsung blev tilbudt en licensaftale allerede i oktober 2010.

Boris Teksler udtalte, at han ikke kunne forstå at Samsung, som er en samarbejdspartner af Apple, kunne finde på at kopiere Apples produkter.

Apple tilbød Samsung en aftale, der ville koste Samsung $30 per smartphone og $40 per tablet. Her ville prisen for tabletlicensen blive reduceret til $30 efter to år. Derudover havde Samsung også mulighed for at få rabat på de priser ved at benytte sig af forskellige muligheder.

Samsung havde fire muligheder, der gav mellem 20 % og 40 % rabat hver. Den første mulighed til 20 % rabat var at Apple fik lov til at bruge Samsungs patenter. Den anden mulighed til 40 % var at Samsung brugte et OS der levede op til Apples patentkrav, som f.eks. Windows Mobile. Den tredje mulighed til 20 % var at Samsung gav en licens til deres processor til andre halvlederfabrikanter, således at Apple kunne bruge andre leverandører. Den fjerde mulighed til 20 % var at Samsung ikke brugte Apple’s mest fremtrædende features e.g. Faceview og redesignede deres telefoner og tablets væk fra Apples design.

Allerede i august 2010 blev Samsung advaret af Apple, om at Samsung krænkede Apples rettigheder.

august 2010, Apple skrev:
Apple has identified dozens of examples where Android is using or encouraging others to use Apple patented technology. Many more Apple patents are relevant to the Android platform.

Hos Foss Patents, er der en dybere analyse af aftalen fra 2010.





Gå til bund
Gravatar #1 - xabster
14. aug. 2012 13:57
Det ser sku lidt skidt ud for Samsung hvis dette passer og kan blive en rigtig dyr fornøjelse hvis Appel går hen og vinder.

Men igen 20% og 40% rabat muligehderne - lyder i mine øre som gi-mig gi-mig, stik appel en finger og de tager hele armen hvis de kan.
Gravatar #2 - nubus
14. aug. 2012 14:09
Samsung betaler allerede MS 10-15$ pr. Android-telefon. Hvis det her er Apples første bud... ja, så var de vel endt omkring det samme.
Gravatar #3 - Brugernavn
14. aug. 2012 14:16
xabster (1) skrev:
Det ser sku lidt skidt ud for Samsung hvis dette passer og kan blive en rigtig dyr fornøjelse hvis Appel går hen og vinder.


Det ser dog ikke meget ud til at de gør de. De har ikke været gode til at argumentere for prisen.
Gravatar #4 - Maias227
14. aug. 2012 14:17
Lad os nu se hvad Samsung lægger frem når det bliver deres tur, de har jo sikkert også nogle gode argumenter.
Gravatar #5 - Amavin
14. aug. 2012 14:28
Det er jo bare så langt ude at Apple tror at Samsung vil gå med til den slags, især de "rabat ordninger" er da til grin.

Samsung sælger ca. 100M smartphones om året, så det er 3mia USD som de lige skulle forære Apple? Det er da alligevel en slat, selvom deres 2011 profit lå på 12mia USD.

Den første rabat mulighed er da også til grin. "I sparer ca 600M USD om året, til gengæld har vi ret til at bruge alle jeres patenter, så er vi da i hvert fald sikker på at der ikke kommer flere retsager fra jer af!"

Er det kun mig der synes Apple er langt ude? Bare fordi deres telefoner ligner en smule.. big deal.
Gravatar #6 - T_A
14. aug. 2012 14:32
#1: xabster skrev:
Det ser sku lidt skidt ud for Samsung hvis dette passer og kan blive en rigtig dyr fornøjelse hvis Appel går hen og vinder.


Ehh jeg kan da ikke se at dette hjælper Apple en skid, det er jo ikke Samsung der kommer og siger:
Vi ved godt vi overtræder jeres patenter, så hvad skal I have for en licens.
Det er jo Apple der siger vi syntes i overtræder vores patenter giv os en masse penge, altså ikke noget nyt.
Gravatar #7 - GoBBLeS666
14. aug. 2012 15:03
Det er da klart at samsung ikke går med til et sådant forlig, det ville jo direkte give Apple ret i deres dumme retssager.
Gravatar #8 - Rumle
14. aug. 2012 15:07
F*ck hvor jeg dog hader Apple.
Gravatar #9 - Whoever
14. aug. 2012 15:46
Skal man tolke 40% rabatten som "Opgiv Android og I får 40% i patentrabat"? Eller hvad er et OS der lever op til Apples krav?
Gravatar #10 - T_A
14. aug. 2012 15:53
#9: Whoever skrev:
Skal man tolke 40% rabatten som "Opgiv Android og I får 40% i patentrabat"? Eller hvad er et OS der lever op til Apples krav?

Jep det er uden tvivl sådan det skal tolkes, Jobs har nok lige fået hans personlige kamp med i det forslag.
Gravatar #11 - Friwwies
14. aug. 2012 15:57
#9 ja, drop android og brug microsoft eller webos eller symbian. så får de 40% rabbat på at få lov til at lave deres telefoner og tablet, men det er stadig at betale til dem... for noget mange nok finder absurd i forvejen.
og den option med at de giver andre leverandører lov til at lave deres hardware... dyyybt godnat. det ville være som at give ammunitionen til røveren der lige har stjålet ens uladte pistol. apple køber en masse komponenter af samsung til at bygge deres iphone, ipad og ipod. udover at samsung ville miste apple som storkunde, ville de også miste en masse andre der så kunne få de komponenter andre steder fra.

og alt det for at de kun kan betale mindre.. hvor samsung mener de ikke skylder en surströmming eller penge for den sags skyld til apple... og jeg vil nu PERSONLIGT mene at de patenter apple mener at samsung krænker er aaaalt for brede. de har jo praktisk talt paptent på en flad firkantet skærm der er simpel at se på.... øøøhhhh
WAT....
Gravatar #12 - PinHigh
14. aug. 2012 20:47
Man forstår jo slet ikke, at Samsung har takket nej tak til det tilbud, hvor de fik 20% rabat, mod at stille sine patenter til rådighed for Apple.
DAMN, det lyder som en god forretning. :-D

(det må næsten være mig eller thimon, der har misforstået et eller andet)
Gravatar #13 - Mr.Smiley
15. aug. 2012 02:42
Yes yes - "I kan få rabat på det her forholdsvis voldsomme beløb og dermed få den til at se ud som i lyster, hvis i blot lader være med at vælge det voldsomt populære Android som OS og istedet vælger noget som med garanti vil få jeres salgstal til at dykke voldsomt".

Sweet deal :)
Jeg havde da klart hoppet på den...

/sarcasm
Gravatar #14 - kblood
15. aug. 2012 05:22
Samsung skulle have reageret på Apples tiltag hurtigere. Og nu sidder de så i saksen.

30 dollars per telefon er vidst ikke urimeligt. Hvor meget tager Microsoft for deres software patenter?

Jeg er glad Samsung bruger, og har fået min SGS2 til at køre med Jelly Bean og det hele. Google Now er da ret sjovt at bruge. Og jeg har også en SGS3 til at ligge i en uåbnet pakke, da den først burde være kommet til December, og jeg overvejer om jeg egentlig vil have den da SGS2 stadigt er meget nice. SGS3 er bestemt ikke need to have.

Men hvis man har fulgt sagen, så er der mange punkter hvor Samsung har bevist at de har brugt iPhone some målestok på næsten alt i deres design processor. Lad os lige gøre dette lidt mere som iPhone har gjort det. Og sådan har tonen vidst været under meget af deres udvikling, og så er det vel kun fair nok at Apple tjener lidt på det.

Samsungs overskud, bare i år, kan sagtens dække den omkostning. Selv hvis det kommer op på det fulde beløb i erstatning.
Gravatar #15 - Bezim
15. aug. 2012 06:19
#14

Hvis du skulle lave en ny søgemaskine, ville du så ikke sammenligne den med google?
Hvis du skulle lave et nyt bilmærke ville du så ikke samenligne det med et eksisterende godt bilmærke?
Hvis du skulle sælge kaffe ville du så ikke sammenligne din kaffe med dine konkurenters?
.
Det er nu engang således man vurderer om man har et produkt som kan sælges, i forhold til sine konkurenters produkt, samt kvaliteten af ens eget produkt.
Og det er der bestemt ikke noget ulovligt i.
Gravatar #16 - Mr.Smiley
15. aug. 2012 07:45
kblood (14) skrev:
Men hvis man har fulgt sagen, så er der mange punkter hvor Samsung har bevist at de har brugt iPhone some målestok på næsten alt i deres design processor. Lad os lige gøre dette lidt mere som iPhone har gjort det. Og sådan har tonen vidst været under meget af deres udvikling, og så er det vel kun fair nok at Apple tjener lidt på det.


Jamen det er jo PRÆCIS det samme som Apple har gjort med alle deres produkter - efter Woz's tid..

Det ene retfærdigøre ikke det andet, men det er jo et dobbelt-moralsk argument at komme med :)

De er ikke selv kommet frem med noget 100%. De har kigget rundt omkring - taget "stik-prøver" på andres produkter - tænkt hvordan man kunne gøre et givent produkt "bedre" (i deres forstand) og så fået andre til at lave det for dem, indtil de selv har kunne lave lidt af det.

Sådan gør alle firmaer - Det er der på ingen måde noget galt i.

Nu har Apple blot følt sig "krænket", da det nu er dem der bliver kigget lidt på - hvilket de åbenbart ikke synes er fair - selvom de har gjort præcis det samme.

Det er da klart, at der bliver kigget lidt på dem. De har jo haft succes med deres produkter - lige som dem Apple kiggede efter, da de selv skulle komme med et produkt.
Gravatar #17 - kalaha
15. aug. 2012 07:47
Der er vist mange der endnu ikke har fanget den. Der er slet ikke nogen sag, og det har der aldrig været. Apple finder huller i lovgivningen og forsøger at udnytte de huller til, at udelukke konkurrencen.
Det er alt hvad der er i alt det her ståhej med retssager. Der har aldrig været andet i det.
Gravatar #18 - Jonas_
15. aug. 2012 11:19
Hold nu op alle sammen... Det er business.. der er ikke nogen onde eller gode...

Samsung har taget nogle bevidste valg i deres design process, vel vidende at de er i en gråzone mht. om produkterne er unikke eller ej.

Apple mener at der overskrides, de forselår Samsung et par afregningsmetoder som Samsung kunne tage imod eller lade være.
Da samsung afslår, vurderer Apple at der er grundlag for en retssag.
Gravatar #19 - kblood
15. aug. 2012 17:02
kalaha (17) skrev:
Der er vist mange der endnu ikke har fanget den. Der er slet ikke nogen sag, og det har der aldrig været. Apple finder huller i lovgivningen og forsøger at udnytte de huller til, at udelukke konkurrencen.
Det er alt hvad der er i alt det her ståhej med retssager. Der har aldrig været andet i det.


Hvorfor er Apple så ved at vinde sagen? For mig lyder det nu til at mange ikke har fanget den pointe at Samsung decideret har billeder af iPhone i slideshows.

Det er ikke for sjov at Samsung er blevet trukket så langt i den sag. Det virker bare til at de fleste ikke har sat sig ind i den helt nok endnu. De sidste 5 nyheder jeg har læst om det, siger at Apple er ved at vinde sagen.

http://en.wikipedia.org/wiki/Apple_Inc._litigation...

Samsung prøver jo at påstå at Apple har kopieret Sony, men Apple har fremlagt at de havde deres design allerede et år før Sony også. Så den beskyldning fejler også.

Design mæssigt har Apple kommet frem til et simpelt og godt design, og kan derfor se ud som at være stort set det eneste man kan gøre. Men Samsung kunne have været mere innovative end de har været. SGS3 som jeg snart skal til at lege med, er de begyndt at vise at de også selv kan gå egne veje noget mere end de har gjort tidligere.

http://www.engadget.com/2012/08/13/judge-cuts-inte...

Men som det står lige nu, så tror jeg Samsung skal være heldige hvis de vinder. Men egentlig er jeg nu ligeglad, det kører jo godt for begge firmaer, og de har ikke brug for pengene. Det er en ren principsag, fordi de har råd til det. Men som jeg ser det, så fortjener Apple en lille pose penge fra Samsung, men mange af de andre søgsmål de har lavet, og som er lavet som modspil imod Apple, fortjener Apple sikkert også at tabe.
Gravatar #20 - Anden
15. aug. 2012 20:50
Apple prøver jo bare at tage røven på Samsung, ligesom alle deres almindelige kunder bliver hverdag, men en stor virksomhed lader sig ikke narre på samme måde som deres iSheeps, og Samsung forstår at sige fra.
Apple burde have ligget i østblokken med deres monopolistiske holdninger og ønske om at udelukke konkurrenterne - det stinker for rådent det æble.
Jeg siger ikke at Samsung ikke har kigget meget på IPhone - hvis du mener det er forkert, så kig lige på din bil, dit tv, dine højttalere, dine hårde hvidevarer osv. Når du har kigget, så tænk over hvordan det så ud hvis kun en producent havde licens til designet- sikkert ikke så smart vel. Det er normalt at man kigget på hvad de andre laver og agerer derefter.
Gravatar #21 - kblood
16. aug. 2012 23:17
#20

Jeg kan nu også langt bedre lide Google's approach. Har de overhovedet brugt deres patenter offensivt endnu? For man hører da ikke meget om at de gør.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login