mboost-dp1

Apple Inc.

Apple giver indblik i den ukrypterede iOS 10 kerne

- , redigeret af modgaard

Da Apple i sidste uge frigav en preview-udgave af deres iOS 10 styresystem, indeholdt den noget specielt. Systemets kerne, som kontrollerer, hvordan software kører på hardwaren, var nemlig ikke krypteret.

Dermed bliver det lettere for udviklere og andre at få indblik i, hvordan styresystemet virker, og potentielt hjælpe med at finde fejl og sikkerhedshuller. Ifølge eksperter vil det ligeledes gøre det sværere for organisationer at hemmeligholde de teknikker og metoder, de bruger til at omgå sikkerhedsforanstaltningerne i iPhones og iPads.

Det sker samtidig med, at Apple har ansat en prominent sikkerhedsekspert, som vi skrev for en måned siden, ovenpå konflikten mellem Apple og FBI, over FBIs forsøg på at få adgang til en iPhone tilhørende San Bernardino terroristerne.

Efterretningstjenester har ressourcer til at kunne finde sikkerhedshuller på trods af kryptering, og FBI fandt i den pågældende sag til sidst en vej ind i telefonen. Herefter nægtede de at fortælle Apple, hvordan de gjorde. Ved at frigive kernen ukrypteret, kan også andre med færre ressourcer finde huller og hjælpe med at få dem lukket.

Den ekstra indsigt kan dog også misbruges. Hackere og andre med mere lyssky intentioner vil lettere kunne finde og misbruge sikkerhedshuller. Apple tilbyder, modsat en række andre tech-firmaer, ikke en findeløn for fejl, men frigivelsen af en ukrypteret kerne til deres styresystem anses alligevel som en appel rettet mod it-sikkerhedsfolk om at hjælpe med at gå sikkerheden i systemet efter i sømmene.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
22. jun. 2016 16:31
Interessant træk fra Apple. Mon det virkelig er ios kernen eller blot et slags reklame stunt? Det er meget atypisk Apple dette træk...
Gravatar #2 - Useful
22. jun. 2016 16:43
CBM (1) skrev:
Interessant træk fra Apple. Mon det virkelig er ios kernen eller blot et slags reklame stunt? Det er meget atypisk Apple dette træk...


Det ville i så fald være et ualmindeligt mærkeligt reklame stunt.
Gravatar #3 - CBM
22. jun. 2016 16:47
#2: sandt nok ... men der er næppe nogen der compiler den og afprøver den på en ios enhed.... eller er dette startskuddet til cyanogenmod med flere på Apple enheder?
Gravatar #4 - Ufomekaniker
23. jun. 2016 06:28
Det er åbenbart med vilje så softwaren kan blive optimeret yderligere

http://9to5mac.com/2016/06/22/apple-ios-10-kernel-...

Men er det så hele kernen der er ukrypteret? Det kan osse være, at de smider en dummy iOS 10 kerne ud for at få andre til at komme med nye indspark til hvordan man optimere koden.
Gravatar #5 - dub
23. jun. 2016 08:28
CBM (3) skrev:
men der er næppe nogen der compiler den og afprøver den på en ios enhed....

Det er ikke kildekoden de har frigivet og de folk der henter betaen ned kører den sikkert osse på iOS enheder.
Gravatar #6 - Ufomekaniker
24. jun. 2016 06:49
Kommer iOS 10 til at hedde iOS X?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login