mboost-dp1

Flickr - rockcohen

Anti-terror: Afstemning om blokering af hjemmesider forsinket – spørgsmål rejst om retssikkerheden

- , redigeret af modgaard

Afstemningen om et kontroversielt anti-terror-forslag, som skulle have været gennemført tirsdag i Europa-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), er blevet udskudt med knap en uge til på mandag.

Forslaget er en del af en større lov, som skal forebygge terrorisme blandt andet ved at straffe forberedelse, træning eller udrejse til andet land med terrorismeformål. Men den nyeste udgave af direktivet indeholder også en bestemmelse om, at medlemslandene ‘må tage alle nødvendige skridt for at fjerne eller blokere adgang til hjemmesider, der offentligt opfordrer til at begå terrorisme.’

Forslaget lægger desuden op til, at frivillige tiltag fra internet-industrien ikke skal være omfattet af de beskyttelser og sikkerheder i forslaget, der ellers skulle sikre proportionalitet og rettigheder ved indgreb.

Det har fået flere medlemmer af Europa-Parlamentet, samt rettighedsorganisationer, til at rejse kritik. Medlem af Europa-Parliamentet for Estland, Marju Lauristin, kaldte ligefrem forslaget til fare for ytringsfriheden, som nedfældet i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Udskydelsen af afstemningen sker også netop fordi, en ny tilføjelse til forslaget er blevet fremsat, som ville kræve, at domstolene skal føre kontrol med, hvordan indhold på nettet bliver fjernet eller blokeret.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
22. jun. 2016 16:41
Det begynder med reelle hensigter men før vi ved af det så er man også terrorist hvis man er imod overvågning eller utilfreds med at få alle menneskerettigheder frataget
Gravatar #2 - Useful
22. jun. 2016 16:50
Jeg ville ønske man kunne have en debat om at forbygge terrorisme uden at alle skal ty til de mest ekstreme udfald.

Det hele bliver kogt ned til det samme argument. Hvis X indføres er den eneste naturlige udvikling Y.
Det er et indholdsløst argument, fordi man frit kan indføre X og Y og få verden til at se lige præcis sådan ud, som man vil.

Den overordnede debat om hvad kan siges at være, hvad vil blive sagt at være, og hvad der har været terrorisme, er ikke en man så specifikt man mønte på enkelte aspekter.

Skridten fra at ville stoppe internet sider der opfordre til terror, og så over til at modvilje overfor overvågning er terror, kræver så mange logiske spring at det må bero på en forudindtaget holdning der overskygge alt debat.
Gravatar #3 - CBM
22. jun. 2016 21:08
#2: man kan sige jeg er forudindtaget på den måde at jeg jo kan se hvordan partier har brugt terror som påskud her i dk for unødigt at fratage os aspekter af vores frihed
Gravatar #4 - kblood
23. jun. 2016 14:45
Ja, det hele kommer til balancen mellem sikkerhed og personlig frihed / privatliv og de har det godt nok med at lade denne slags have for meget vægt på sikkerhed hvor at det fjerner privatliv og personlig frihed for at få den sikkerhed.

Dette kunne åbne op for samme problem som de Internet lovgivning de prøvede at vedtage i USA for nogle år siden. PIFA eller sådan noget og et andet forslag. De gjorde det muligt at få hele WWW til at fungere lidt som med Youtube's automatiske 3 strike system hvis jeg forstod det rigtigt. Men det åbner jo for at det vil være alt for nemt at tage folks og virksomheders hjemmesider ned, og så skal man igennem retsager og andet for at få den tilbage...
Gravatar #5 - ShamblerDK
23. jun. 2016 14:55
Jeg håber da de så får blokeret hjemmesider ordentligt trods alt. Den nuværende DNS-blokering er jo komplet til grin.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login