mboost-dp1

Casascius

Amerikanske myndigheder ejer 150 millioner kroner i Bitcoins

- Via Business Insider - , indsendt af thimon

Den virtuelle valuta Bitcoins er meget omdiskuteret, når det kommer til hvorvidt den er en “ægte” valuta på lige fod med for eksempel kronen og den amerikanske dollar. I USA har en dommer tidligere peget på, at det er en ægte valuta, men sådan er det ikke blandt alle myndigheder.

I forbindelse med nedlukningen af det illegale online-marked Silkroad, beslaglagde myndighederne store mængder Bitcoins, hvoraf der ikke er gjort krav på 29.655 bitcoins, hvorfor de nu er myndighedernes ejendom.

Den store mængde svarer til, ved en kurs på ca. $900 pr. bitcoin, en værdi på næsten 150 millioner kroner. De amerikanske myndigheder er dog ikke sikre på, at de skal indløse dem til dollars og få pengene i statskassen, da det vil sende et signal om, at de blåstempler Bitcoins.

Beløbet kan blive meget større, idet der oprindeligt blev beslaglagt yderligere 144.336 bitcoins, der har en værdi på 700 millioner kroner. Disse bitcoins har den anholdte i sagen Ross William Ulbricht dog gjort krav på. Ulbricht anses som bagmanden og stifteren af Silkroad.





Gå til bund
Gravatar #1 - -N-
20. jan. 2014 07:09
Hvordan bliver de lige destrueret? :-D
Gravatar #2 - NeoNmaN
20. jan. 2014 07:10
og dagens kurs er idag 950$ pr BitCoin som så øger deres værdi til ca. 160mil lige 10mil på få timer ;) ganske smart måde at få dække deres underskud ^^
Gravatar #3 - Remmerboy
20. jan. 2014 07:34
#1
delete knappen
Gravatar #4 - Magten
20. jan. 2014 07:47
NeoNmaN (2) skrev:
og dagens kurs er idag 950$ pr BitCoin som så øger deres værdi til ca. 160mil lige 10mil på få timer ;) ganske smart måde at få dække deres underskud ^^
Jeg tror der skal mere end 160 mio. kr til at dække det.
Gravatar #5 - BeLLe
20. jan. 2014 08:09
Jeg tror ikke at man kan regne med den værdi.

Bitcoin er stadig så skrøbelig at hvis der bliver hældt 29.655 på markedet på en gang vil prisen styrtdykke
Gravatar #6 - mfriis
20. jan. 2014 08:54
Det kræver vel også at Ulbricht giver dem sin nøgle. De kan vel hverken sælge eller /dev/null uden hans nøgle.
Gravatar #7 - Montago.NET
20. jan. 2014 09:09
BeLLe (5) skrev:
Jeg tror ikke at man kan regne med den værdi.

Bitcoin er stadig så skrøbelig at hvis der bliver hældt 29.655 på markedet på en gang vil prisen styrtdykke


ja og nej...

Hvis ingen køber, og man sælger på GOX, vil prisen falde til 520 (fordi det er hvad buy orders rækker til)

men der står 10-50x flere klar til at købe end hvad der er buy-orders for... Så umiddelbart vil prisen kun nå at falde til 700$

Det er set før hvad der sker når en enkelt person sælger 15000 coins... og det er ikke noget kønt syn, idet GOX ikke kan følge med. Deres system går i hak i 2-3 timer inden markedet er normaliseret igen.

Hvis de 144K coins bliver solgt på een gang falder prisen ned under 100$ - men bouncer op igen i løbet af få timer.
Gravatar #8 - Sikots
20. jan. 2014 09:37
Man kunne også bare sælge 1000 hver anden dag - det kan vel lige akkurat svare sig at bruge et par timer ekstra på det?

Hvad fanden, jeg bruger gerne hver anden dag i løbet af et år, på at score mergevinsten på de 1.482.750 dollars...
Gravatar #9 - kasperd
20. jan. 2014 10:11
-N- (1) skrev:
Hvordan bliver de lige destrueret?
Ved at slette den hemmelige nøgle. Eller lidt mere pålideligt ved at overføre alle pengene til en beviseligt ugyldig nøgle.

mfriis (6) skrev:
Det kræver vel også at Ulbricht giver dem sin nøgle.
Mon ikke de har fundet et sikkerhedshul på den computer Ulbricht opbevarede nøglen på, og så selv taget dem.

Sikots (8) skrev:
Man kunne også bare sælge 1000 hver anden dag - det kan vel lige akkurat svare sig at bruge et par timer ekstra på det?
Kan de ikke placere alle sell ordrerne med det samme, men sætte en minimumspris på dem i stedet for at blot sælge til markedspris?
Gravatar #10 - DutchMonkey
20. jan. 2014 11:05
De sælger dem på auktion.

http://bitcoinexaminer.org/fbi-authorized-to-sell-almost-30000-bitcoin-from-silk-road-bust/
Gravatar #11 - HerrMansen
20. jan. 2014 13:08
DutchMonkey (10) skrev:
De sælger dem på auktion.

http://bitcoinexaminer.org/fbi-authorized-to-sell-almost-30000-bitcoin-from-silk-road-bust/


Hoho - Lovligt hæleri :3
Gravatar #12 - mfriis
20. jan. 2014 13:39
HerrMansen (11) skrev:
DutchMonkey (10) skrev:
De sælger dem på auktion.

http://bitcoinexaminer.org/fbi-authorized-to-sell-almost-30000-bitcoin-from-silk-road-bust/


Hoho - Lovligt hæleri :3


https://www.politi.dk/da/borgerservice/hittegods/h...
Gravatar #13 - DutchMonkey
20. jan. 2014 13:43
#12
Den eneste grund til de kan gøre det, er at Bit Coin bliver set som en handelsvare og ikke en valuta.
Gravatar #14 - mfriis
20. jan. 2014 13:47
DutchMonkey (13) skrev:
#12
Den eneste grund til de kan gøre det, er at Bit Coin bliver set som en handelsvare og ikke en valuta.

Det ændrer ikke på at staten verden over flittigt sælger hæler varer.

Alt andet ville da også være tåbeligt. Hvis en stat jeg var borger i havde varer der var penge værd og hellere ville destruerer det end at sælge det så ville jeg nok øffe lidt.

Uanset om det er rockerguld, naziguld, narko bitcoins eller pimp audier.
Gravatar #15 - drbravo
20. jan. 2014 14:54
#13

Hvad sker der så hvis den amerikanske stat konfiskerer 1 million euro? Bliver de så ikke solgt?
Gravatar #16 - HerrMansen
20. jan. 2014 16:34
#14 De destruerer skam også flittigt varer.
Gravatar #17 - kasperd
20. jan. 2014 19:28
HerrMansen (16) skrev:
De destruerer skam også flittigt varer.
Hvis varerne i sig selv er skadelige og af den grund ulovlige, så ser jeg ikke noget problem i at de bliver destrueret.

Men hvis varerne har værdi for samfundet burde det ikke være lovligt at destruere dem. Så er det bedre at sælge dem, så de kan komme samfundet til gode, og så lade indtægterne gå i statskassen.
Gravatar #18 - mfriis
20. jan. 2014 21:27
HerrMansen (16) skrev:
#14 De destruerer skam også flittigt varer.


Kan du komme med nogen eksempler som ikke går ind under kategorierne euforiserende stoffer eller kemiske/biologiske våben?

Jeg har aldrig hørt om at man kørte funktionelle køretøjer, møbler, valuta, elektronik eller lign til destruktion.
Gravatar #19 - Chewy
20. jan. 2014 21:30
Har du hørt om kopivarer?
Som i parfume, smøger, tasker, sko, bukser, etc...
Gravatar #20 - HerrMansen
20. jan. 2014 21:33
Behøver ikke engang at være kopivarer - Tolden destruerer jævnligt varer som ikke er betalt for ved indførsel. Både privat og i større sammenhæng.
Gravatar #21 - gramps
20. jan. 2014 22:42
#20
Ikke alene destruerer de varerne, europallerne bliver også skrottet.
Gravatar #22 - Claus Jørgensen
21. jan. 2014 01:32
Så USA ejer nok bitcoins til at kontrollere kursen/markedet.

heh, og her gik folk og troede at det ville være en "fri" valuta.
Gravatar #23 - Sugardad2
21. jan. 2014 04:05
900 pr coin? det er da ´lige i overkanten måske. i sidste uge da jeg var inde på silkroad 2 var kursen 5xx
Gravatar #24 - Saxov
21. jan. 2014 08:09
Sugardad2 (23) skrev:
900 pr coin? det er da ´lige i overkanten måske. i sidste uge da jeg var inde på silkroad 2 var kursen 5xx


Se evt. http://bitcoinity.org/markets/mtgox/USD

indenfor det sidste døgn har kursen svinget mellem 940 og 975
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login