mboost-dp1

U. S. Department of Homeland Security

Amerikanske grænsemyndigheder vil vide, hvem du er på nettet

- , redigeret af modgaard

Hvis du skal til USA, vil du i fremtiden måske blive bedt om brugernavn til Facebook, Twitter og andre sociale medier. US Customs and Border Protection, som hører under Department of Homeland Security, har lagt et ændringsforslag frem, som vil gøre det muligt at spørge efter online-navne på visa-ansøgninger for udlændinge, der rejser til USA.

De skriver i forslaget, at det vil blive frivilligt, om man udfylder feltet, men at indsamlingen alligevel vil kunne hjælpe med at afdække potentielle forbryderiske forbindelser og adfærd.

Forslaget ligger nu til høring i 60 dage, før det formelt tages op overvejelse.

Allerede i december sidste år fortalte Department of Homeland Security, at de arbejdede på planer for at inkludere sociale medier i visa-processen. Dette skete efter angrebet i San Bernardino i USA, hvor den ene af de to terrorister netop havde modtaget sit visa efter at have sendt private beskeder på Facebook, hvor hun diskuterede voldelige angreb med en ven.

Navnet på en Facebook-konto alene vil dog naturligvis ikke give adgang til private beskeder.





Gå til bund
Gravatar #1 - EmilKampp
27. jun. 2016 09:16
"Navnet på en Facebook-konto alene vil dog naturligvis ikke give adgang til private beskeder."

Selfølgelig vil det det. Facebook er ikke bleg for at vidergive brugernes oplysninger, så det skal da ikke være noget problem for USA at få adgang til privat beskeder baseret på brugernavnet.
Gravatar #2 - demolition
27. jun. 2016 09:56
De har da allerede alle disse informationer, så kan ikke helt se formålet med at skulle opgive det. Det kan dog være noget lovgivningsmæssigt at grænsekontrollen ikke har adgang til data, men NSA kan for langt de fleste mennesker fremvise en liste over stort set samtlige dine mailadresser, brugernavne på forums+sociale netværk+netbutikker, telefonnumre og IP-adresser du sidder bag og formodentlige de fleste af dine online-indkøb.

Men man bliver sikkert mistænkeliggjort hvis man ikke opgiver noget. Jeg bruger selv hverken FB eller Twitter, så det kan være at jeg i fremtiden skal forvente at blive spurgt ind til dette og hvorfor jeg ikke poster selfies eller tager billeder af mine måltider.. Folk der skiller sig en smule ud fra mængden giver dem nervøse trækninger.
Gravatar #3 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
1. jul. 2016 06:26
#2

Netop også min tanke. Den eneste profil jeg har på diverse sociale medier er Instagram og så her på Newz ... Og på Instagram kan man alligevel ikke se noget særligt spændende - det kræver at jeg poster noget.

- er dog lidt nervøs for om jeg ville blive lukket ind, netop på grund af manglende sociale profiler.

"What is your Facebook user Sir?"
-"I don't have one"
"You don't have Facebook? Are you sure of this Sir?"
-"Yes. No facebook, no Twitter, no G+ - no nothing!"
"Would you please follow me into this dark room with no windows ..."
Gravatar #4 - HenrikH
1. jul. 2016 07:38
#3: Ja, deres første indskydelse vil vel være "What are you hiding?"...
Gravatar #5 - CBM
2. jul. 2016 11:58
Det er satme latterligt at de vil til at spørge om det
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login