mboost-dp1

AMD

AMD sender Piledriver CPU på gaden

- Via Network World -

AMD er nu klar med deres næste serie af CPU’er, der går under kodenavnet Piledriver og afløser den udskældte Bulldozer arkitektur.

Bulldozer arkitekturen var plaget af lav ydelse, medmindre der var lavet specialkode til at udnytte alle kernerne. En af grundene er Bulldozers modul-opbygning, som teoretisk set skulle yde som 1,8 kerner, men kun bruge cirka 20 % mere plads end en enkelt kerne. I realiteten blev resultatet dog en høj ydelse, hvis alle kerner var i brug, men lav ydelse når kun 1-2 kerner var i brug, hvilket oftest er tilfældet ved afvikling af spil.
Samtidig blev strømforbruget højere end planlagt. Sidstnævnte har AMD forbedret med den nye CPU og lover op til 15 % mere ydelse sammenlignet med Bulldozer, med samme strømforbrug.

AMD sender fire processorer på gaden lavet med Piledriver arkitekturen kaldet FX-8350, FX-8320, FX-6300 og FX-4200. De første tests viser at de leverer bedre ydelse and Bulldozer CPU’erne, men de er ikke en trussel for Intel, når det gælder bedste ydelse.

Ser man derimod på pris kontra ydelse, står AMD noget stærkere, eftersom de sædvanen tro prissætter de nye CPU ret aggressivt, således koster topmodellen FX-8350 med otte kerner under 200 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - RpR
24. okt. 2012 14:15
Hyperthreading? Ingen AMD CPU har nogensinde haft Hyperthreading
Gravatar #2 - Slettet Bruger [3239100987]
24. okt. 2012 14:30
Holder de mon deres CPU-del levende med overskuddet fra GPU'er ?
Gravatar #3 - carbonic
24. okt. 2012 14:39
RpR (1) skrev:
Hyperthreading? Ingen AMD CPU har nogensinde haft Hyperthreading

Hyperthreading er et Intel ord, det betyder ikke at AMD ikke har samme teknologi eller 3. parter ikke kan benytte Intel terminologi til at beskrive et AMD produkt.
Gravatar #4 - luuuuu
24. okt. 2012 14:55
De er nødt til at prissætte meget agressivt. De konkurrerer trods alt mod Intel CPUer der er 2-3 generationer gamle, og med mængen af deres seneste fuldtræffere taget i betragtning kan man ikke forvente at mange hardware entusiaster ligefrem står og klapper helt opstemt i hænderne.
Gravatar #5 - Fafler
24. okt. 2012 15:41
Hedder den virkelig piledriver? Jeg troede kun de brugte det som udviklingsnavn, ikke at de ville kalde et endeligt produkt sådan.

Jeg venter nok en generation med at opgradere. Jeg vil meget hellere en AMD Reacharound™.
Gravatar #6 - HerrMansen
24. okt. 2012 15:47
AMD? Gud - findes de stadigvæk? Troede da ellers de havde givet helt op på CPU markedet efter at de simpelthen ikke kører godt nok i spil i disse moderne tider.

(Se f.eks. Planetside 2)
Gravatar #7 - Nize
24. okt. 2012 16:02
De eneste der ender med at blive snydt er forbrugerne, når AMD de ender med at tanke.

For så vil Intel helt sikkert, af sit gode hjerte, sænke priserne på sine CPU'er for at fejre at de ingen konkurrence har.

*suk*
Gravatar #8 - Medallish
24. okt. 2012 16:13
Fafler (5) skrev:
Hedder den virkelig piledriver? Jeg troede kun de brugte det som udviklingsnavn, ikke at de ville kalde et endeligt produkt sådan.

Jeg venter nok en generation med at opgradere. Jeg vil meget hellere en AMD Reacharound™.
Piledriver er kodenavnet for CPU arkitekturen de bruger den også i Trinity APU'en, det er en tweaked Bulldozer(Hvor CPU'en FX-81xx hed Zambezi), det ville være mere korrekt at sige Vishera er kommet på markedet. Næste gang bliver det Steamroller, som jeg ikke tror har noget officielt kodenavn som dedikeret Desktop CPU endnu, men som APU kommer til at ende i "Kaveri"


HerrMansen (6) skrev:
AMD? Gud - findes de stadigvæk? Troede da ellers de havde givet helt op på CPU markedet efter at de simpelthen ikke kører godt nok i spil i disse moderne tider.

(Se f.eks. Planetside 2)

Ja hvis vi ikke lavede andet end at game spil på forældede engines, så ville de ikke være relevante.. forresten hvad jeg kan se er der ikke nogen der har problemer med 4+core CPU'er af noget mærke og Planetside 2. Jeg kan anbefale at se på BF3, hvor AMD CPU'er fint følger med, som spil bruger flere kerner så skal vi nok se AMD CPU'er fint følge med, det bliver ikke 2003 spektakulært, men man har ikke noget at være ked af hvis man sidder på en AMD maskine.
Gravatar #9 - Medallish
24. okt. 2012 16:30
RpR (1) skrev:
Hyperthreading? Ingen AMD CPU har nogensinde haft Hyperthreading
Det læste jeg lige selv.. Jeg ved ikke hvordan nogen kan skrive det her, SMT(Hyperthreading) har intet til fælles med CMT(AMD's "hyperthreading") 2 tråde på en kerne med HT vil give dig ca. 130% effektivitet på en god dag, 2 tråde på et Bulldozer eller Piledriver modul med CMT skulle kunne skubbe effektiviteten op omkring 160-180%(Tænker ala Cinebench) så et Modul er mere end Dual core end det er en Singlecore, ydermere, det var ikke en dårlig implementation af CMT der var problemet for AMD, CMT fungerede overraskende godt for deres første forsøg med effektivitet i nærheden af hvad planen var, det var ikke perfekt, men det var bestemt ikke noget problem, problemet Bulldozer havde var at den slugte for meget strøm, og i mange tilfælle ikke var en opgradering over f.eks Phenom II X6, for ikke at nævne Intels SNB.

Med det sagt, så imo var det største problem, som vi også ser med Piledriver her, at alt for mange folk fokusere på spil, som har stagneret og bruger kun et par tråde, hvor det optimale ville være at spil brugte så mange tråde som blev kastet efter dem, det ville ikke ha' været den store vinder for AMD, men det ville skabe mere forståelse for hvad du får med forskellige CPU'er, en CPU's hastighed kan ikke kompensere for flere kerner når det kommer til bruger erfaring.

Hvis du bare så et review på Phoronix, hvor de kun tester med Linux, ville dit indtryk være at 8350 var en ganske udemærket CPU der er på højde med I7-3770k i mange tilfælde, det er næppe indtrykket man får når man læser de konstante spil reviews, og superpi tests.
Gravatar #10 - Winnick
24. okt. 2012 16:32
RpR (1) skrev:
Hyperthreading? Ingen AMD CPU har nogensinde haft Hyperthreading

carbonic (3) skrev:
Hyperthreading er et Intel ord, det betyder ikke at AMD ikke har samme teknologi eller 3. parter ikke kan benytte Intel terminologi til at beskrive et AMD produkt.


Ikke når de to ting intet har med hinanden at gøre.

I grove træk:

Ved Hyper-threading ser OS en ekstra virtuel processorer per fysisk processor, som den fordeler arbejdet til, den kan dog kende forskel på den reele og den virtuelle processor. I processoren er der doubletter af registre, men ingen "udførende" dele.

Bulldozers modul opbygning har 2 Integer enheder ("udførende" dele"), som deler resten af processoren. Men OS kan ikke på kende forskel (fordi der ingen forskel er) på de to.
Gravatar #11 - Slettet Bruger [3239100987]
24. okt. 2012 16:54
Nize (7) skrev:
For så vil Intel helt sikkert, af sit gode hjerte, sænke priserne på sine CPU'er for at fejre at de ingen konkurrence har.


Højere priser på CPU = langsommere HW hos forbrugerne = lavere krav til hardware i spil og software = lavere salg af high end hardware? :P

Gravatar #12 - ysangkok
24. okt. 2012 19:10
> der var lavet specialkode til at udnytte alle kernerne

hvad betyder "specialkode"? at inline assembler er noedvendigt da der simpelthen ikke eksisterer en compiler der er i stand til at optimere for bulldozer? tvivler jeg paa.

jeg vil godt se den benchmark der viser at bulldozer leverer de lovede performancestigninger hvis bare den faar denne saakaldte specialkode.

hvorfor bruge begreber der er saa intetsigende som "specialkode"?
Gravatar #13 - RMJ
24. okt. 2012 22:54
Piledriver fedt navn.

Er det ikke pile driver der har 8 kerner og 8 tråde?.

Gid spil kunne udnytte kerne lige så godt som de blive udnyttet af programmer, eller på et grafikkort.

Egenligt burde vi slet ikke have loading i vores spil mere, fordi når en cpu har så mange kerner burde nogle af dem kunne begynde at load næste bane / område før man overhovedet når derhen.
Gravatar #14 - Clauzii
24. okt. 2012 22:54
"...men de er ikke en trussel for Intel når det gælder bedste ydelse."

Ifølge Anandtech er en FX-8350 hurtigere end en i3770k i:
7-zip bench
x264 2nd pass
POV-Ray multithreaded

I single threaded har AMD stadig et problem, da Intel er klart overlegne her, ingen tvivl.

Men AMDs refresh har holdt hvad de lovede og Vishera-serien har til den samme pris nu bedre ydelse end Intel i de fleste test. At Vishera-serien stadig bruger mere strøm end Intel må tilskrives at Intel er en process-node foran.

Men det ser ud som om AMD er ved at stå lige med eller enda slå Intel når talen falder på multithreading.

Gravatar #15 - cryo
24. okt. 2012 23:23
Winnick (10) skrev:
Ved Hyper-threading ser OS en ekstra virtuel processorer per fysisk processor, som den fordeler arbejdet til, den kan dog kende forskel på den reele og den virtuelle processor. I processoren er der doubletter af registre, men ingen "udførende" dele.


Mjaa... Selv CPUer uden hyperthreading har flere udførende dele, fx mere end én ALU. Det er nødvendigt alene for at holde pipelinen kørende i fuld hastighed.

Man har så observeret at mange programmer ikke kan udnytte disse fuldt ud på grund af afhængigheder mellem instruktioner, hvilket er det HT skulle hjælpe på (da to tråde som regel ikke er indbyrdes afhængige).
Gravatar #16 - Jrhansen
25. okt. 2012 06:47
Buldozer, Piledriver ...

Tror de virkelig det sælger.

AMD har brugt de sidste 15 år på at overbevise folk til at købe et discount CPU produkt der kun een gang sidst i 90'erne har kunnet true Intel.

Så og sige ALLE AMD multicore CPU'er har haft problemer med programmer og spil's udnyttelsen af kernerne. De er ustabile og har ofte haft halvdårlige Bridge-set chips fyldt med fejl.

Eneste gode aktiv AMD har er deres GPU del, som de har købt sig til.

Synes de har et kæmpe problem. Det er altså ikke nok til et konsumer produkt kun at have een eller to områder som ofte er meget niche orienterede hvor de yder på linie eller lidt højere en intel.

Eneste godt man kan sige om AMD er at de er med til at holde priserne nede, så rigtige mænd kan få en Intel lidt billigere
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login