mboost-dp1

Adobe

Adobe skifter til abonnementsbaserede produkter

- Via dpreview -

I denne uge afvikler Adobe deres årlige “Max”-konference, og ved den indledende keynote kunne firmaet afsløre, at der ikke vil komme en ny Creative Suite efter den nuværende CS6, i stedet satser de på Creative Cloud.

Cloudtjenesten, der blev lanceret for et år siden, vil omfatte alle de velkendte programmer, der samtidigt skifter navn, således de nu hedder CC til sidst – for eksempel Photoshop CC.

Med Creative Cloud vil det ikke længere være muligt at købe et af Adobes programmer via en engangsydelse, i stedet for skal de fremover betales via et abonnement.

Det er også slut med de forskellige samlinger af software. Hvor der nu eksisterer flere forskellige Suites som Design Suite, Production Suite og Master Collection, så vil der fremover kun være to muligheder, enten adgang til enkelte programmer for $19,99 (183,37 kroner) om måneden, eller hele pakken for $49,99 (455,10 kroner) om måneden. For studerende og lærere er prisen $29,99 om måneden.

Ud over den ændrede betalingsmodel, så introducerer de nye CC-programmer en lang række forbedringer og nyheder. InDesign er således endeligt kommet i en 64 bit-udgave, der blandt andet gør den hurtigere til at generere pdf-filer, og Photoshop har blandt sine nye funktioner fået et værktøj til at mindske effekten af kamerarysten i billeder.

Beslutningen om at ændre betalingsmetoden har allerede affødt en del kritiske kommentarer. Det er især prisen, der vækker opsigt og som mange synes er alt for høj. Adobe ser ud til godt at være klar over, at deres beslutning vil vække opsigt, og har derfor udsendt et åbent brev, hvor de prøver at overbevise skeptikerne om fordelene i CC.

Du kan læse meget mere om Creative Cloud og de enkelte programmer hos Adobe. Her fremgår det også, at hvis man tilmelder sig inden den 31. juli, så er det muligt for eksisterende kunder at spare op til 60 % på sit abonnement det første år.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
8. maj 2013 05:42
Men... men... men... hvordan skal alle Photoshop-piraterne så lave alle deres billeder til 9gag???? :O :O :O

The internet is facing a terrible terrible future!
Gravatar #2 - Skovsneglen
8. maj 2013 05:55
Jeg regnede lidt på det:

1 Master Suite 6 = 24.500 dkr.

i USD = $4310

Hele pakken pr. m. $49.99

divideret $49.99 med $4310 = 86 måneder

86 måneder = 7 år groft sagt..

Så bruger man nogensinde under 7 år er man garanteret nye opdateringer og versioner i fremtiden.
Gravatar #3 - ThomasMyrup
8. maj 2013 06:09
Men... skal man så være online for at bruge deres program? For så er det da en skidt ide, hvis man sider et sted uden internet, og vil lave lidt arbejde i indesign eller photoshop? så er det jo rart man giver penge for noget man ikke kan bruge :/
Gravatar #4 - RpR
8. maj 2013 06:15
#3 Skal man ikke nej
Gravatar #5 - -N-
8. maj 2013 06:17
#4 Pyh, så er piratkopien redet :-D
Gravatar #6 - majbom
8. maj 2013 06:27
Jeg synes heller ikke at det lyder dyrt i forhold til hvad deres pakker koster i dag.
Gravatar #7 - ThomasMyrup
8. maj 2013 06:32
MS office er gået den vej... med deres ny version. så det var ved bare spørgsmål om tid inden adobe også gør det.

Det ser også ud til at være bedre tilbud.

for hvis man skal bruge programmet i en måneds tid eller 2, så er det jo ret billigt. (selv om 50$ lyder af meget for en måned)

Og er man en der arbejder med det til hver dag... så mon ikke man kan få det betalt via arbejde :)
Gravatar #8 - XorpiZ
8. maj 2013 06:36
majbom (6) skrev:
Jeg synes heller ikke at det lyder dyrt i forhold til hvad deres pakker koster i dag.


Det er dyrt.

En opgraderingspakke fra version til version (standard versionen) koster i omegnen af 2500, så vidt jeg husker.

Lad os antage man har 20 brugere, der skal opgraderes. Det er 50.000 kroner hver 18. måned.

Fremover skal man betale 455 kroner pr. måned (iflg. https://creative.adobe.com/plans - de 270 kroner gælder kun første år) pr. bruger.

Det er ~9.000 kroner pr. måned. Det tager altså under 6 måneder, før det begynder at blive dyrere med abonnementsløsningen.

Og jo, så får man selvfølgelig en masse ekstra programmer med i købet, men vores brugere har ikke brug for Flash, Fireworks, Premiere og andet i den dur.

Jeg forudser, at vi kommer til at køre CS5.5 i meget lang tid.
Gravatar #9 - Pernicious
8. maj 2013 06:40
#2

Det er de færreste som anvender Master Collection. Typisk er det Design Suiten der er mest udbredt, og af de programmer, der er med der, så anvendes typisk et udsnit på 3-4 programmer: Photoshop, Indesign, Illustrator og Acrobat Pro (min erfaring fra de marketingafdelinger jeg har set arbejde med det).

Dvs at det ikke kan betale sig at købe en programmerne individuelt, da det ved 3 programmer bliver en dårlig forretning.

En design Suite koster 13.500, så her er breakeven kortere, og en opgradering koster (kostede) det halve. Med de nye priser bliver det markant dyrere at have tre programmer efter blot få år. Ja der er også rabat på et abonnemt det første år, men pt. kun hvis man opgraderer inden 31. juli, og rabatten er væsentligt mindre end tidligere.
Gravatar #10 - AndersV
8. maj 2013 06:48
Omvendt må man jo så formode at der løbende kommer nye tiltag og opdateringer til programmerne så man ikke skal vente 1½ år for at få de nye features.
Gravatar #11 - udenrigsministeren
8. maj 2013 06:51
Det bliver uforholdsmæssigt dyrt - sad og regnede på det i går.
Det er kun første år, man får en opgradering fra en tidligere version til reduceret pris (270 kr/md). Herefter skal der betales "normalprisen" som Adobe selv kan diktere.

Jeg har f.eks. købt fuld CS4 Master collection, CS5 og 5.5 hvor en opgradering til 6 koster omkring 3300 fra foregående version). Det vil dermed være væsentligt dyrere (455 kr/md i øjeblikket) at indgå en abonnementsaftale som dog til gengæld omfatter årlige opdateringer

Jeg er generelt særdeles kritisk overfor låne-software, specielt når man tvinger brugerne over på denne platform.

Edit: #8 kom mig i forvejen :-)
Gravatar #12 - udenrigsministeren
8. maj 2013 06:59
#10 - de kommer fremover på faste tidspunkter, årligt. Imidlertid er jeg ret overbevist om, en hyppigere udgivelsesdato blot betyder færre nye funktioner pr. release
Gravatar #13 - majbom
8. maj 2013 07:09
Ja okay, når man ikke køber fra scratch kan jeg godt se at det hurtigt bliver dyrere. Jeg havde ikke regnet på det - kun set på de tal i nyheden.
Gravatar #14 - Taco
8. maj 2013 07:18
Det er ikke dyrt. Har brugt arrrg-udgaver siden jeg først stiftede bekendtskab med Adobe CS pakkerne, fordi det netop var for dyrt. Nu hvor de er kommet som abonnementsløsninger har jeg endelig fået det købt. Og jeg er på dagpenge..!
Gravatar #15 - Montago.NET
8. maj 2013 07:25
#14

arrrg
Sometimes used when a player is "fragged". Sounds like Arnold Schwarzenegger's death cry.
Gravatar #16 - el_barto
8. maj 2013 07:32
Uden at have eksakte tal tror jeg vores it-afdeling betaler 2500 for en Design-pakke. Man må da håbe at de kan forhandle sig frem til en lignende rabat på abonnementsprisen.
Gravatar #17 - HerrMansen
8. maj 2013 07:39
Det kommer da godt nok til at ramme de små virksomheder hårdt...
Gravatar #18 - myicq
8. maj 2013 07:46
I min verden er det en glidebane fordi Adobe nu, når de ønsker det, kan skrue op og ned på features og pris. Og hvor meget bliver man så fulgt i baggrunden mht statistik og profilering ?

Tror jeg holder mig til CS3 eller noget...
Gravatar #19 - XorpiZ
8. maj 2013 07:51
el_barto (16) skrev:
Uden at have eksakte tal tror jeg vores it-afdeling betaler 2500 for en Design-pakke. Man må da håbe at de kan forhandle sig frem til en lignende rabat på abonnementsprisen.


Vi gav 2100 eksl. moms for en opgraderingslicens fra CS5.5 til CS6 Design Standard, kan jeg se. Så regnestykket bliver endnu dårligere :<

edit:Og nu ser jeg så, at det første års tilbud (på 250 kroner pr. måned) ikke gælder for volume-licenser.

Fuck jer Adobe :(
Gravatar #20 - Fjeder
8. maj 2013 08:07
Velkommen til Gimp og lignende programmer ;)
Nu har de en større chance for at blive mere udbredt :)
Gravatar #21 - Dali_lb
8. maj 2013 08:12
Fjeder (20) skrev:
Velkommen til Gimp og lignende programmer ;)


Lige netop.

Det er så spørgsmålet om Adobe har tænkt det her helt igennem. På den lange bane er det nok fornuftigt nok, men de vil umiddelbart tabe en masse mindre kunder der vil finde andre alternativer til photoshop som trods alt er Adobes top prioritet.

Men det er måske meget godt for 90% af hjemmebrugerne der i dag bruger CS pakken mere eller mindre officielt kan sagtens finde alternativer der endten er gratis eller meget billige der fuldt ud tilfredsstiller deres behov. Kun meget få ikke professionelle har virkelig brug for CS6 Suiten. Den er mega stor og tung og de fleste vil bruge under 5% af den samlede funktionalitet der er i pakken.

Er man til gengæld et professionelt reklame bureau eller lign der virkelig bruger CS kan man også betale for det, det koster at udvikle et top professionelt produkt. Hvor mange her betaler ikke glædeligt 3-400 kr om måneden for både tv abn, internet, og andre ydelser ?
Gravatar #22 - AndersV
8. maj 2013 08:40
Udenrigsministeren (12) skrev:
#10 - de kommer fremover på faste tidspunkter, årligt. Imidlertid er jeg ret overbevist om, en hyppigere udgivelsesdato blot betyder færre nye funktioner pr. release


.. og dog .. jeg har tidligere arbejdet sammen med nogen som besad en del insiderviden fra deres samarbejde med Adobe. Når f.eks. CS4 udkom, vidste de allerede hvad CS5 indeholdt og de fik smagsprøver på CS5.5

De helt store features har de altid holdt adskilt fra udgave til udgave, så der altid har været en stor gulerod ved at skifte til den næste udgave. Med den her form for abonnement, vil det ikke kunne betale sig længere, og de kan derfor fyre alt det nye guld direkte ind, istedet for at gemme det til senere versioner. Forhåbentlig.
Gravatar #23 - Jonas_
8. maj 2013 08:43
Køb paint shop pro.. den kan det samme som photoshop. og koster en tusse!
Gravatar #24 - Dali_lb
8. maj 2013 09:01
Jonas_ (23) skrev:
Køb paint shop pro.. den kan det samme som photoshop. og koster en tusse!


Og hvor kom Paintshop pro fra ... shareware til 1k :)

I tidernes morgen var det et rigtigt godt gratis program
Gravatar #25 - dan1el
8. maj 2013 09:57
jeg syntes det er et fantastisk godt tilbud.

man kan købe enkelt produkter til en lavere pris, men pludseligt kan man have råd til master suite med dertil hørende services.
webhosting, rendering af Apps, fonte og meget meget mere...

Jeg er selv på og ganske tilfreds...
Man skal ikke være online for at kører programmerne, andet end lige omkring den tid hvor man betaler, så tjekker den, har kørt uden net på en maskine, den får lige netværk når Application manageren kommer og brokker sig.
Gravatar #26 - vooze
8. maj 2013 10:11
Problemet som jeg ser det, er at diverse skoler osv. alle underviser i f.eks. photoshop / ms-office fremfor gimp / libreoffice. Ville jo spare skolerne en masse penge til at skifte til open source engang i mellem.


Når jeg så begynder på skole nu her, har jeg fået at vide jeg SKAL bruge windows og office 2010.. Kommer heldigvis bare til at foregå i virtualbox til gratis penge..
Gravatar #27 - XorpiZ
8. maj 2013 10:56
dan1el (25) skrev:
jeg syntes det er et fantastisk godt tilbud.


Det er kun for individuelle personer der ikke allerede har en licens, det er et godt tilbud.

For alle andre er det en voldsom prisstigning.
Gravatar #28 - kitalda
8. maj 2013 10:57
Faktisk er 8 år ikke en super lang brugsperiode blandt freelance tegnere. I det miljø er der folk der stadig bruger CS 2 fordi de stadig ikke har fået råd til at opgradere.
Samtidig kunne man førhen jo købe en studieversion mens man var under uddannelse, den kunne man så beholde også bagefter. Så selv hvis man kan få abonnementet billigere som studerende, så mister man mange penge på at man så bagefter skal betale fuld pris. Studenterudgaven er ellers en ting der gør opstartsprisen for nye freelancere meget lavere.
Gravatar #29 - Pts99
8. maj 2013 11:00
Så er det sket! Skifter officielt til gratis alternativer som netbeans og gimp :/

Gravatar #30 - Omni
8. maj 2013 11:10
Skovsneglen (2) skrev:
Jeg regnede lidt på det:

1 Master Suite 6 = 24.500 dkr.

i USD = $4310

Hele pakken pr. m. $49.99

divideret $49.99 med $4310 = 86 måneder

86 måneder = 7 år groft sagt..

Så bruger man nogensinde under 7 år er man garanteret nye opdateringer og versioner i fremtiden.


For at dit regnestykke skal give mening, kan du jo ikke sidde og blande danske og amerikanske beløb - i DK koster CC 455,-, altså en del mere end $50...
Gravatar #31 - Dali_lb
8. maj 2013 11:10
Mange skoler er ved at se lyset. Rigtigt mange folkeskoler tilbyder kun open Office fordi en MS office pakke koster en formue og selvom genvejene er anderledes har du haft et kursus i MS office er det kun at overføre det til de relevante genveje i open office. selvfølgelig kræver det lidt tilvænning men i bund og grund kan open office det samme som MS.

Du kan jo også vælge at bruge photoshop essentials som er et rigtig fornuftigt valg til mange og det kan stadig bruge mange af de samme plugins som tilbydes til CS versionen.

Men nej himlen vokser ikke ned .. eller op i skyen .. :p

Du er for det meste nød til at finde online tutorials til de fleste open source programmer, da kun få kursusudbydere tilbyder kurser i dem.
Gravatar #32 - Piquet
8. maj 2013 12:42
Hvis bare man kunne vælge 2 programmer for de 200 kroner i stedet for 1, så var det klart mere interessant.

Som én der kun bruger programmerne som hobby, er 500 kr./md. lige i overkanten (med min indtægt i hvert fald).

Kunne godt nøjes med InDesign og Photoshop, hvis jeg kunne slippe med 200 kr./md.


Edit: Kunne måske også nøjes med Photoshop, men så synes jeg igen, at 200 kr./md. er lidt meget.
Gravatar #33 - NeoNmaN
8. maj 2013 13:08
Fjeder (20) skrev:
Velkommen til Gimp og lignende programmer ;)
Nu har de en større chance for at blive mere udbredt :)


hvorfor fatter folk at GIMP på ingen måder kan det samme som Photoshop, det der kommer tætteste på Photoshop er Coral Draw som stadig halter lidt men det er klart en af de søtrste konkurranter til Adobe, folk der bruger GIMP til det virklig business liv til web, app og andet design er lidt lige som de folk der stadog bruger en 4x86 computer til at arbejde med for den er jo fin, stabil og så er jeg fri for at bruge 4-5000 på en ny computer ;)

men i virklighedens verden er det bare sådan, hvis du kan spare 30min hist og her, så er 500 kr pr mdr for din medarbejder intet og der næst er der så mange plugins der bliver brugt i Photoshop, så nej GIMP failer for groft, det er fint til privat brug men det er heller ikke det Photoshop er lavet til ;)
Gravatar #34 - ShashinDK
8. maj 2013 17:26
I forbindelse med Office 365 har MS jo været smarte nok til at give det til skole gratis (kilde) givet vis for at få folk "skolet" (bad pun, i know) til at anvende deres produkter når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Mon ikke Adobe hurtigt finder ud af at en lignende løsning er nødvendigt for ikke at tabe fremtidige kunder på gulvet pga. deres kortsigtede griskhed.

EDIT: personligt håber jeg at jeg kan nå at finde en CS6 design standard et sted og stille mig tilfreds med den i mange år. Så meget er der jo heller ikke sket de sidste par versioner og tvivler ligeledes på at de næste par stykker bliver voldsomt revolutionerende.
Gravatar #35 - tentakkelmonster
8. maj 2013 18:40
Et kort øjeblik troede jeg at Photoshop ville blive noget der kørte i en browser og blive afviklet fra Skyen™ ... gys!

For en gangs skyld holdt min pessimisme ikke stik. ;)
Gravatar #36 - XorpiZ
8. maj 2013 18:51
ShashinDK (34) skrev:
EDIT: personligt håber jeg at jeg kan nå at finde en CS6 design standard et sted og stille mig tilfreds med den i mange år. Så meget er der jo heller ikke sket de sidste par versioner og tvivler ligeledes på at de næste par stykker bliver voldsomt revolutionerende.


Så vidt jeg ved, så vil Adobe i et godt stykke tid fremover fortsat sælge og supportere CS6 (med bug-fixes og den slags). Der kommer bare ikke nogen CS7 :<
Gravatar #37 - ShashinDK
9. maj 2013 08:30
XorpiZ (36) skrev:
Så vidt jeg ved, så vil Adobe i et godt stykke tid fremover fortsat sælge og supportere CS6 (med bug-fixes og den slags). Der kommer bare ikke nogen CS7 :<

Nope, prøv bare at gå ind på Adobe's hjemmeside. De sælger UDELUKKENDE abonnementer nu. Super træls at de bare fjerner et produkter fra den ene dag til den anden uden at give folk en chance for at købe det .
Gravatar #38 - XorpiZ
9. maj 2013 08:45
Du kan stadig købe det her:

https://www.adobe.com/products/catalog/cs6._sl_id-...

Jeg læste et sted i deres forums, at de ville sælge det i et godt stykke tid fremover.
Gravatar #39 - ShashinDK
9. maj 2013 18:18
XorpiZ (38) skrev:
Du kan stadig købe det her:

https://www.adobe.com/products/catalog/cs6._sl_id-...

Jeg læste et sted i deres forums, at de ville sælge det i et godt stykke tid fremover.

Det er et link til deres Australske online store og må være et særtilfælde. Både US og EU versionerne af deres online shop tilbyder kun creative cloud.
Gravatar #40 - XorpiZ
9. maj 2013 21:22
ShashinDK (39) skrev:
XorpiZ (38) skrev:
Du kan stadig købe det her:

https://www.adobe.com/products/catalog/cs6._sl_id-...

Jeg læste et sted i deres forums, at de ville sælge det i et godt stykke tid fremover.

Det er et link til deres Australske online store og må være et særtilfælde. Både US og EU versionerne af deres online shop tilbyder kun creative cloud.


"Given this, the CC applications will be available only as part of Creative Cloud. We will continue to sell and support Adobe Creative Suite® 6 applications, and will provide bug fixes and security updates as necessary. We do not, however, have any current plans to release new versions of our CS applications."

http://www.adobe.com/cc/letter.html
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login