Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Kunne du finde på at vælge et nyt eller ukendt operativsystem?

  • 44%Nej, jeg holder mig til det kendte
  • 26%Ja, på flere af mine enheder
  • 19%Ja, på min mobil og/eller tabler
  • 12%Ja, på min bærbar og/eller stationær

Acer Iconia Tab A510 sættes til salg

18. apr. 2012 14:22Acers seneste skud på den Android-baserede tablet-stamme hedder Acer Iconia Tab A510, og tabletten er netop blevet sat til salg i Acers amerikanske onlinebutik. Tabletten findes i øjeblikket ikke i butikkerne, men med Acers online lancering er det kun et spørgsmål om tid, før dette også er tilfældet.

Acers navnebror ASUS har tidligere haft stor succes med firmaets Transformer-tablet, og Acer håber nu på, at Iconia Tab kan tage denne succes skridtet videre.

Acer Iconia Tab A510 besidder en Tegra 3 quad-core processor, der trækker den nyeste version af Android, Ice Cream Sandwich, 1 GB RAM, 32 GB intern hukommelse, to kameraer på henholds 5 megapixel og 1 megapixel, mens den 10'' store skærm tilbyder en opløsning på 1280x800.

Endvidere har tabletten både HDMI, USB og microSD, og der tilbydes i øjeblikket udelukkende en sort version af den nye tablet.

Tabletten er i øjeblikket sat til salg i USA til en pris svarende til 2.500 danske kroner, hvilket må siges at være en top-end-pris, hvilket tabletens hardware da også indikerer.

#1: one

18. apr. 2012 14:49

2.500 lyder faktisk til at være en fornuftig pris.

#2: mooboo

18. apr. 2012 14:56

http://www.erdetfredag.dk/

#3: noobie

18. apr. 2012 14:56

Med den pris ser det ud til at tabletmarked bliver presset i den kommende tid og alle efterhånden kan være med.
Det er da helt sikkert en tablet som jeg vil overveje at investere i i den nærmeste fremtid :)

Edit: #2 - Hold da op, det var sgu noget af en prisforskel. Så vil jeg sgu hellere ofre det ekstra og så købe en transformer Prime.

#4: Target

18. apr. 2012 14:58

"Acers navnebror ASUS" - Hvad dælen skal det sige? Navnebrødre plejer da at have samme navn?

#5: noisycricket

18. apr. 2012 15:13

"Acers navnebror ASUS" - Hvad dælen skal det sige? Navnebrødre plejer da at have samme navn?rd-Target (#4)

acer er familiens sorte får, så asus har taget navneforandring....

;)

#6: Shadowblade

18. apr. 2012 15:32

Til den vågne læser eller rettere til den sovende læser så står der specifikt Acers online butik så umiddelbart ville bør man starte med at kigge der i stedet for på komplet.dk

Når det så er sagt har hverken den danske eller den britiske version af Acers store den pågældende tablet til salg.
Går man derimod ind på den amerikanske store så kan man finde den til en pris af $450 hvilket rundt regnet svarer til 2500 danske kroner.

En anden gang vil det være en god idé som minimum at tilføje moms til prisen før man smider en artikel op som i øvrigt linker til acers US store som sin kilde... Det er en ommer.

#7: Dody

18. apr. 2012 15:32

Vil hellere have ASUS Pad 300 til billigere penge :)

#8: Remmerboy

18. apr. 2012 16:10

"Acers navnebror ASUS" - Hvad dælen skal det sige? Navnebrødre plejer da at have samme navn?rd-Target (#4)

det eneste jeg lige kan læse, så er de 4 mand der grundlagde asus, arbejdede hos acer.
asus navnet er taget fra pegasus. så der er intet mellem acer eller asus, udover de begge er i taiwan. det er som at sige "intels navnebrod amd"... det giver ingen mening.

ot:
hvad er det, der gøre denne tablet så specielt, at den har fået en nyhed for sig selv?
asus transformer kan jeg godt forstå, med dens integration til et tastatur. men denne tablet ligner alle de andre tablets

#9: Dody

18. apr. 2012 16:43

#8 Det må være pga. tegra 3 og prisen.

#10: mcp_dk

18. apr. 2012 17:05

de 2500 er jo blot den amerikanske pris på 450$ omregnet til danske uden at tage højde for dansk told, skat, moms og afgifter.

Prisen i #2 er nok nærmere sandheden.

#11: nubus

18. apr. 2012 17:17

hvad er det, der gøre denne tablet så specielt, at den har fået en nyhed for sig selv?Remmerboy (#8)

Enig! Vi ved jo godt at den her tablet også flopper. Der er intet unikt i den. Selv hvis den havde octo-core ville den ikke sælge en pind.

Så lad os nu slippe for at høre om hver eneste lallede tablet fra HP, Lenovo, Acer, Toshiba, Motorola, Dell... etc. Selv Asus har jo oplevet at butikkerne har droppet deres produkter pga. fejl.

Indtil Win8 er der 3 som gælder:

Apple - fordi de (gen)opfandt markedet, har 60% af antal enheder, stort set alle pengene og sætter standarden som alt måles mod.

Amazon - som har leveret et alternativ der ikke går op i MHz, pixels eller andet gejl - og sælger som varmt brød. Ikke super relevant i DK.

Samsung - som har teknologien og pengene - men ikke aner hvad de skal stille op og trods 4 skærmstørrelser og alle mulige varianter er endt med 5-6% af markedet.

Min signatur blev overhalet af udviklingen.

#12: Fafler

18. apr. 2012 18:03

Der virker da ikke til at være den store forskellige på den og A500, udover processoren. Skærmopløsningen, mængden af RAM og I/O portene er de samme. Når den nyere generation af tablets presser prisen på de gamle nedad, så synes jeg A500 og de tilsvarende Tegra 2 tablets fra Motorola og Samsung bliver langt mere attraktive end den nye generation.

Jeg fatter iøvrigt heller ikke det med navnebrødre :-)

Ah nevermind, der var jo allerede en der havde skrevet det.

#13: Taxwars

18. apr. 2012 22:57

God, jeg ville ønske nogen laver en tablet UDEN KAMERA. Det må sgu da også være billigere.

Luk DR - de snylter på skatteyderne

#14: Shadowblade

18. apr. 2012 23:49

#13
Så vidt jeg ved er det så billigt at smide kamera i at det ikke kan svare sig at lade være.

Kameraet koster måske 50 kr. og for de penge tilføjer man en feature som mange gerne vil have og dem som er ligeglade kan så ignorere det.

ps. dette var bare et eksempel med fiktive tal så lad være med at kommentere det som fakta.

#15: BuffaloX

19. apr. 2012 07:57

Den har været på EDB priser i over en uge, og koster i Danmark omkring 3.800,-

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger