mboost-dp1

newz.dk

8 ud af 10 forbrugeres browser mangler at blive opdateret

- Via Computerworld - , redigeret af kasperfmn

Wolfgang Kandek fra firmaet Qualys, som arbejder inden for web-området, kan fortælle, at omkring 8 ud af 10 brugere benytter en browser eller et plug-in til denne, som skal opdateres for ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko.

Tallene kommer fra firmaets BrowserCheck-tjeneste, som scanner computere for udsatte browsere samt 18 plug-ins, som kan indeholde sikkerhedshuller. Listen over plug-ins lyder blandt andet på Adobes Flash og Reader, Java, Silverlight og Windows Media Player. Når alt dette regnes sammen, meldte mellem 65 % og 90 % af systemerne, at enten browseren eller en af de mange plug-ins manglede at blive opdateret, afhængig af hvilken måned man ser på. Seneste tal fra januar i år melder således om 80 %.

Undersøgelsen viser samtidig, at 30 % af alle brugernes browser plug-ins aldrig er blevet opdateret. Ligeledes har 10 % af Windows-brugerne heller aldrig opdateret deres styresystem.

Tallene er markant lavere, når plug-ins ikke medregnes, idet kun 25 % af brugerne så kan regnes for at have en udsat browser.





Gå til bund
Gravatar #1 - mega2507
18. feb. 2011 07:13
Google Chrome...
Gravatar #2 - Alrekr
18. feb. 2011 07:20
... eller Secunia PSI.
Gravatar #3 - Nagelfar^^
18. feb. 2011 07:26
Ja det undrer jo ikke nogen.. har stadigvæk kunder der kører IE6 :\ eller har Games_toolbar_1/danish.ilsc toolbar o.l. installeret.

Er 100% enig med både #1 og #2 (især #1 da chrome=win)
Gravatar #4 - Makey
18. feb. 2011 07:45
Hvad kan der være af årsager til ikke at ville opdatere browsere? Bare sådan generelt.

Jeg tror der er mange offentlige og skole-computere imellem de ikke opdaterede, det tager jo tid og mandekræfter at opdatere hvis det ikke kører automatisk (hvilket det sjældent gør ifølge min erfaring).

Så ja, Chrome ftw, og automatiske opdateringer generelt, det har 80% af folket så åbenbart stadigvæk brug for.
Gravatar #5 - Jim Night
18. feb. 2011 07:47
Hvordan kan man undlade at opdatere windows i dag hvis man er på nettet? Hvis det er private der ikke har opdateret fordi de ikke ved hvordan eller hvorfor man skal gøre det, burde få bedre vejledning, når de køber computeren.

Men I har da ret #1 og #2. Chrome og PSI gør det pænt nemt at holde maskinen opdateret.
Gravatar #6 - graynote
18. feb. 2011 07:53
#4 Makay:

Potentiel genstart.

Når jeg udskyder en opdatering er det næsten altid af én grund alene: Jeg gider simpelthen ikke se på de dér forbandede nag-skærme om genstart!

I lande, hvor hastighederne generelt ikke er så høje på folks forbindelser, kunne jeg også godt forestille mig, at størrelserne på updates har gjort, at folk lige trækker den lidt.

For ikke så mange år siden kunne opdateringer kunne tælles i kilobyte - nu løber de hurtigt op i adskillige hundrede megabyte, og hvis man har bare en tre fire programmer, der jævnligt skal opdateres, så kan det trække tænder ud, hvis ens opkobling ligger vel under en megabit.
Gravatar #7 - c4m3d
18. feb. 2011 10:33
regionerne host, labka host, CSC HOST...
Gravatar #8 - fe950
18. feb. 2011 11:18
Min erfaring siger, at de fleste har svært ved at forholde sig til den slags fordi de ikke kan skelne mellem en legal opdatering og vira... En alm. bruger ved ikke hvad Flash/Java/.... er og bliver total forvirret over en opdateringsmeddelelse. Producenterne er ikke gode til at skabe et trygt opdateringsmiljø for alm. brugere.

Jeg kender en del "alm." brugere som tager det meget bogstaveligt når de får at vidde at man ikke skal trykke på JA medmindre de ved hvad de gør.

Og der er også en del privare IT-supportere som installerer uægte windows hos Ulla og Henrik og wupti, så har vi ballade.
Gravatar #9 - csstener
18. feb. 2011 13:23
chrome som standart på alle computere og firefox som valg fri hvor IE er banlyst så burde der ikke være problemer.
Gravatar #10 - csstener
18. feb. 2011 14:13
Lige en tilføjelse til mit indlæg #9: OG så lige gør google forpligtet til at holde chrome så godt kørende som det er nu.
Gravatar #11 - Saxov
18. feb. 2011 16:27
csstener (9) skrev:
chrome som standart på alle computere og firefox som valg fri hvor IE er banlyst så burde der ikke være problemer.
Så din Crome og Fx opdatere simpelthen også din java, quicktime, flash, og silverlight installation ?

Læs nu kilden og nyheden, inden du hopper i med begge ben og udtaler dig om noget som ikke er det centrale.
De 25% der ikke har en up-to-date browser, inkludere også steder der er tvungen til at bruge fx IE6.

Det store problem er med plugins fx Java er outdated på 40% af maskinerne. og så at 10% af alle windows maskiner faktisk kørte uden alm. windows opdateringer!
Gravatar #12 - mega2507
18. feb. 2011 22:21
#11 Nu gør det det så ikke ret meget bedre at utroligt mange hjemmesider ikke udvikler/vedligeholder deres applets ordenligt så de tit og ofte ikke fungere ordenligt med de nyeste versioner. Jeg siger ikke at folk skal udelade at opdatere da det altid er bedst i det lange løb, men hr. og fru. jensen burde slet ikke skulle stilles over for det valg.

Måske Windows (Microsoft) kunne tage ved lærer af div. Linux distroer, og nu også OSX hvor opdateringer foregår centralt og med et ensartet interface, og så skulle det jo mere eller mindre bare ske af sig selv, måske med en indbygget rollback funktion hvis der opstår problemer med nye versioner.

Jeg syntes ikke man skulle presse EN forud bestemt store/market til at hente apps ned i halsen på folk, men hvis man kiggede lidt på Cydia til IOS, og lignene til Android hvor man blot tilføjer en source til et repository hvis ikke lige der som standard tilbydes de ting man skal bruge, men opdateringer forsat skete i det samme interface uden pis. Jeg ser frem til den dag...
Gravatar #13 - Saxov
18. feb. 2011 23:02
m|E|g|A (12) skrev:
Måske Windows (Microsoft) kunne tage ved lærer af div. Linux distroer, og nu også OSX hvor opdateringer foregår centralt og med et ensartet interface, og så skulle det jo mere eller mindre bare ske af sig selv
Jeg kan godt se det smarte i det, men husk på at pt er OS-X sjældent up-to-date med Java opdateringer - Da de ikke får patches fra Oracle, men de skal igennem Apple først!
(se fx denne gamle nyhed http://macnation.newz.dk/oracle-og-apple-indgaar-s... og denne http://macnation.newz.dk/apple-lukker-langt-om-lae... )

Jeg er dog godt klar over det bliver bedre for OS X og Java med Java 7 :)

Men det er bare for at sige, at selv om der er auto updates, hjælper det ikke altid.
Gravatar #14 - Taxwars
19. feb. 2011 00:26
Makey (4) skrev:


Så ja, Chrome ftw, og automatiske opdateringer generelt, det har 80% af folket så åbenbart stadigvæk brug for.


Hvis jeg endelig skal bruge chrome bliver den portable chrome, hvor automatiske opdateringer ER SLÅET FRA.
Jeg skal sgu nok selv bestemme hvornår noget bliver opdateret.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login