mboost-dp1

Mike Willis

400 Gbit/s Ethernet er i støbeskeen

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Kravet om mere båndbredde vokser konstant, og for at være på kant med efterspørgslen, så er IEEE ( Institute of Electrical and Electronics Engineers) gået i gang med at kigge på den næste generation af ethernet, der vil bringe båndbredden op på 400 Gbit/s.

Projektet, der skal føre til den nye standard, har fået navnet p802.3bs, og er en udvidelse af rodprojektet 802.3-2012, som omhandler hastigheder op til 100 Gbit/s og hører ind under IEEE 802.3 Ethernet Working Group.

Ifølge lederen af projektet, John D’Ambrosia, vil der gå lang tid før end den kommende standard bliver en realitet og den fører til egentlige produkter. Et forsigtigt gæt lyder på op til 10 år.

Som en sidegevinst forventer D’Ambrosia, at udviklingen af 400 GbE vil føre til lavere priser på 40 GbE og 100 GbE-udstyr.





Gå til bund
Gravatar #1 - LaMaH
7. apr. 2014 13:18
Kan vi ikke lige få 10Gbit/s på markedet for forbrugere først ?

Og så evt. en afløsning for SATA3, som evt. kan klare 1GB/s (eller mere) pr. port ;)
Gravatar #2 - Ciric
7. apr. 2014 13:26
Afløsningen for SATA er allerede i støbeskeen. Er lidt usikkert endnu, men kommer muligvis sammen med Haswell-E.

SATA-Express: http://en.wikipedia.org/wiki/SATA_Express
Gravatar #3 - HenrikH
7. apr. 2014 13:54
LaMaH (1) skrev:
Kan vi ikke lige få 10Gbit/s på markedet for forbrugere først ?

Kan vi ikke lige få 10 Mbit/s i TDCs område først?

:-D
Gravatar #4 - kasperd
7. apr. 2014 14:03
LaMaH (1) skrev:
Kan vi ikke lige få 10Gbit/s på markedet for forbrugere først ?
Hvorfor? Har vi ikke over-subscription nok i dag hvor kunderne kan få op til 1Gbit/s og udbyderne har adgang til 40Gbit/s?

10Gbit/s ud til slutbrugerne vil give endnu mere over-subscription, hvis ikke samtidigt udbyderne har mulighed for at opgradere backbone til 400Gbit/s.
Gravatar #5 - Ciric
7. apr. 2014 14:12
kasperd (4) skrev:
Hvorfor? Har vi ikke over-subscription nok i dag hvor kunderne kan få op til 1Gbit/s og udbyderne har adgang til 40Gbit/s?

10Gbit/s ud til slutbrugerne vil give endnu mere over-subscription, hvis ikke samtidigt udbyderne har mulighed for at opgradere backbone til 400Gbit/s.


Hvad har ISP's med sagen at gøre?
Jeg kunne sagtens bruge at have +10Gbit/s på mit interne LAN.
Gravatar #6 - kasperd
7. apr. 2014 14:18
Ciric (5) skrev:
Hvad har ISP's med sagen at gøre?
Jeg kunne sagtens bruge at have +10Gbit/s på mit interne LAN.
Det er selvfølgelig rigtigt nok. Jeg troede det der blev efterspurgt var forbindelse mellem hjemmet og en internetudbyder, men det kunne selvfølgelig lige så godt være forbindelserne indenfor hjemmet, der blev efterspurgt.
Gravatar #7 - Clauzii
7. apr. 2014 14:48
40 GB/s - det kræver et hurtigt lagersystem i ´puteren, så forstår godt der går lidt tid før vi ser 400 Gbit til normalt brug.

Dumt spørgsmål:
Kan man samkører tre netkort, så de bliver set som ét, altså ~tre gange hastigheden af ét kort?
Gravatar #8 - Atom
7. apr. 2014 15:15
#7 Ja du kan fx lave et LACP link som teoretisk samler flere porte til et virtuelt. Algoritmen som bruges til fordelingen er dog ofte en begrænsning for ægte udnyttelse af alle links i alle scenarier.

Af samme grund bruges der ofte metoder som er egenudviklet af producenten, fremfor en standard som fx LACP for at sikre ægte og ligelig fordeling af trafikken og dermed fuld udnyttelse af alle links.

Storage systemer som benytter iSCSI til transport er et eksempel hvor software på controllerne og en driver på serveren ofte står for at fordele trafikken på flere links istedet for at benytte LACP.
Gravatar #9 - stocker
7. apr. 2014 16:12
#7 ja i win2012 er netkort teaming med som standard. før win2012 var det 3.parts software men nu er det med i windows. Det er desværre ikke med i win8 men her kan du nok gøre brug af network bridging.
Gravatar #10 - kasperd
7. apr. 2014 16:27
Atom (8) skrev:
Ja du kan fx lave et LACP link som teoretisk samler flere porte til et virtuelt. Algoritmen som bruges til fordelingen er dog ofte en begrænsning for ægte udnyttelse af alle links i alle scenarier.
En del af problemet er at protokoller over IP laget ikke er glade for at pakker overhaler hinanden på nettet. Bruger TCP kommer data stadigvæk over uden fejl, men hastigheden kan blive forringet.

Derfor forsøger man helt nede på link laget at forhindre at pakker kan overhale hinanden. Det betyder at pakker som indgår i samme forbindelse skal over samme link. Det begrænser fleksibiliteten.

MPTCP skulle gerne løse dette problem og andre ved at dele den logiske datastrøm op i flere TCP streams som så kan fordeles bedre på tværs af bundlede links.
Gravatar #11 - Atom
7. apr. 2014 16:29
#9 Bridging (som egentlig blot kan beskrives som en switch) kan ikke bruges. Det skaber et loop hvis du forbinder begge porte til samme vlan med de problemer dette frembringer. Hvis dit switchede netværk har spanning-tree eller anden form for loop protection vil det blokere det ene link, og hvis ikke, vil du få et netværk der over tid performer dårligt.
Gravatar #12 - HerrMansen
7. apr. 2014 16:34
Mener også at Bigfoot's "Killer" netkort havde mulighed for at bruge to kabler. Et til up- og et til download.
Gravatar #13 - Atom
7. apr. 2014 16:37
#12 Lyder usandsynligt da et alm. netkort på 1Gb/sec jo er full duplex og dermed kan sende og modtage 1Gb/sec hver vej på et givent tidspunkt.

Det er mere sandsynligt at de leverer driver til teaming med fx. LACP.
Gravatar #14 - HerrMansen
7. apr. 2014 22:37
#13 Lavere latency - ikke højere hastighed.
Gravatar #15 - kasperd
8. apr. 2014 08:39
HerrMansen (12) skrev:
Mener også at Bigfoot's "Killer" netkort havde mulighed for at bruge to kabler. Et til up- og et til download.
Ifølge Wikipedia har kortet kun en enkelt port.
Gravatar #16 - HerrMansen
8. apr. 2014 09:31
Huh... how about that. Kunne havde sværget at de havde en model med to LAN udgange. Men det er så også nogle år siden Bigfoot var nye og hypede.
Gravatar #17 - FrederikSchack
10. apr. 2014 17:33
Ok, 400 Gbit er så lige i omegnen af 10 DVD'er i sekundet... Har lige lagt cat 7a kabler (40 gbit) ind i hele huset og det tror jeg godt at jeg kan nøjes med et stykke tid.
Gravatar #18 - markjensen
12. apr. 2014 21:53
Ok
Gravatar #19 - kasperd
25. apr. 2014 10:49
HerrMansen (16) skrev:
Kunne havde sværget at de havde en model med to LAN udgange.
Allerede før det kort kom på markedet fandtes der andre kort med flere Ethernet porte. Jeg er ret sikker på jeg tidligere så et netkort af et andet mærke, som var udstyret med fire Ethernet porte. Det kort var fra en tid, hvor 100Mbit/s var state of the art, så det har nok været 4x100Mbit/s der var på det kort.
Gravatar #20 - Slettet Bruger [722264434]
25. apr. 2014 10:59
Brugte netkort med 4x porte til min eksamen hvor en normal pc skulle køre et helt virtuelt miljø. Intet nyt der.
Gravatar #21 - Clauzii
25. apr. 2014 11:23
HerrMansen (16) skrev:
Huh... how about that. Kunne havde sværget at de havde en model med to LAN udgange. Men det er så også nogle år siden Bigfoot var nye og hypede.


KillerNIC har to porte, en USB og en LAN. Men jeg tror godt jeg kan følge dig, for mener også at huske at der før KillerNIC var et gamer-netkort med to LAN-porte. Har en test i et gammelt c't, men der er mange blade at vælge imellem, så har ikke lige fundet den endnu. Men mener det var omkring 2001-2002.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login